Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hedenske Bedrifter var forkastelige. Den folkelige Form for Arveøl
var den rette, hvor Løftet var blot Ønske, Bøn, medens Gerningen
var blot Offergave. Ved en forholdsvis ringe Forandring blev
saaledes Arveøllet i Middelalderen omdannet til "Sjæleøl", den
lovede Bedrift til "Sjælegave". Det er denne Overgang, som
Gulatingsloven giver et Indblik i, naar den om Arveøl bestemmer
(§ 23): "Hvis Folk gør Øl og kalder det Sjæleøl (salo ol), da skal
de indbyde den Præst, som de køber Messer hos, og indbyde ham i
det mindste selvtredje."
Kristne Gejstliges Nærværelse, tilmed som Æresgæster, ved Arveøl
maatte yderligen ændre dettes Præg. De mange Skaaler – tidligere
for den afdøde, Odin, Thor, Njord, Frey o. s. v., nu for Gud,
Kristus, Helgener o. s. v. – fik Lov til at bestaa. Den hellige
Martin af Tours ønskede selv at komme med her, naar Olaf
Trygvason i Drømme hørte ham sige: "Jeg vil, at Du skal indrette
det anderledes, end hidtil Sæd har været her i Landet, naar Øl
gives og Hornene vies til Thor, Odin og de andre Aser. Du skal
afskaffe denne Uskik og lade det være Mindehorn til Ære for Gud
og hans hellige Mænd, mig i første Række." Derimod søgte Kirken
ad dobbelt Vej at svække de urimelige Overdrivelser i Mad og
Drikke ved Arveøl, dels ved at lægge Vægt paa Uddeling ogsaa til
de fattige, dels ved at lade Festen gentages aarlig under Navn
af "Aartid", hvorved den af sig selv løb mat. Endnu kaldes i
Nordsjælland Arveøl for "Atid"[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
