Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde man Tran, der brændtes i smaa, aflange Lamper med Vægen,
der stundom var af Siv, i det ene Hjørne. Inde i Landet brugte
man mange Steder opgravne Fyrrerødder og Pinde, der paa Grund
af deres Harpiksholdighed lod sig brænde som en Slags Lys. Men
hvor disse fattedes, var man trods alle Ovnens Fortrin
afskaaren fra at kunne bruge den.[1]
Dette var uden Tvivl Grunden til, at man saa mange Steder inde
i Landet haardnakket holdt sig til den gamle Form for Ildsted.
Det Løsen var endnu ikke fundet, der kunde raade Bod paa alle
gamle Mangler uden samtidigt at skabe nye. Det var ikke fundet,
eller rettere, det var ikke trængt ned endnu til Bøndernes
Hjem, thi forlængst var det kendt i Samfundets øvre Lag. Det
sammentrængtes i det ene Ord "Skorsten", et Begreb, gammelt og
velkendt for os, men fremmed, underligt, svangert paa nyt for
den Tid, der saa det opstaa.
Naar Skorstenen er opfunden, eller naar denne Opfindelse er
naaet til Norden, vides ikke med Sikkerhed.[2]
Engang i Middelalderen maa det være sket. Men i det 16de Aarhundrede
var den endnu ikke færdig med Erobringen af Købstæderne; det var
derfor kun dens alleryderste Blænkere, der i dette Aarhundrede
trængte ud blandt Bønderne.
Det nye, der bragtes, var dog vel skikket til hurtigt at trænge
igennem. Det bestod i intet mindre end Fritagelse for Røg og
Forøgelse af Lys og tildels af Varme. Denne saa snildt udtænkte
og nemt opførte Stentingest virkede vel paa begge Ledder;
foroven bortledte den Røgen og forneden forøgede den Trækken.
Saadanne Egenskaber maatte være nok til at sikre den Sejren.
Under de forskellige Navne: Pesel (i Sønderjylland),[3]
Pejs eller Spejs (i Norge) og Spis (i Sverige) – der alle røber
den fælles Herkomst fra det franske poisle, ny-fransk poêle,
maaske et Fingerpeg om Opfindelsens Hjemsted[4]
– søgte den da ogsaa allerede i det 16de Aarhundrede, og maaske før, at
trænge igennem hos Nordens Bønderbefolkning (Fig 36 og 37). Men
Sejren her var saa ringe, at den kun var en Sejr af Navn. Navnene
trængte vel igennem, men Sejrens fulde Fordele opnaaedes ikke.
Lad os, for at forstaa dette, først fuldt klare os, hvori alt det nye
bestod, som det stensatte Lampeglas "Skorsten" medførte i Boligerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
