Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Stuens Indre: Gulv, Bænke, Senge, Kleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lergulvene i Danmarks Bønderstuer holdt, trods alle deres
Mangler, ud med de Lerovne og Ildsteder, der nødvendiggjorde
dem. "Det første a kan huske, var der ikke et Fjælegulv i
Tørring"[1] (Fig.49).
*
Siddepladserne (Fig. 50) i det 16de Aarhundredes Bønderstuer
var faste Bænke langs Væggen. Bordet (Fig. 51) var en svær
Plade, ofte saa lang som Stuen var bred, og hyppigt fastgjort
i Gulvet. Som ovenfor berørt afhang dets Plads af Ildstedet. I
Arnestuer stod det langs Langvæggen, i Ovnstuer ved Gavlvæggen.
Fig. 51. Bordet i Gammelstuen paa Kvæstad, Valle i Sætersdalen.
(Efter "Kunst og Haandværk".)
Det fornemste Sæde var Husbondens Plads, Højsædet, der stundom
udmærkedes ved et Par Stolper i Bænkens Kant, en af de faa Ting
i Stuen, der blot var til Pryd. Højsædet var anbragt forskelligt;
i Arnestuer havde det sin Plads midt paa Bænken langs nordre
Langvæg, "som vendte mod Solen";[2]
i Ovnstuer var det
flyttet saa langt som muligt hen til Enden af samme Bænk, saa at
dets Plads nu blev i Stuens nordostre Hjørne. I Arnestuer sad
altsaa Husbonden for Midten af Bordet, i Ovnstuer for Bordenden.
Denne Højsædets sidste Plads i Stuens Hjørne paa Langvæggen til
venstre længst fra Indgangsdøren har holdt sig indtil vore Dage
i Nordens Bønderboliger[3]
(se Fig. 49). Men den ved
Højsædets Flytning opstaaede Strid har endnu ikke lagt sig hos
Folkets øvrige Klasser. Medens Samfundets øvre Lag har bevaret
den ældste Tradition om Værtens Plads ved Bordets Midte, standser
de mellemste Lags Erindring ved Ovnstuens Skik, hvor Værten sad
for Bordenden.
Særskilte Senge fandtes meget sjældent (Fig. 52). I Reglen
[1] Dette og det foregaaende om Lergulve er
hentet fra E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv III 17-30.
[2] Norsk Hist. Tidsskrift I 150 fg.
-- Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1872. S. 275 fg.
[3] Norsk Hist. Tidsskrift I 167.
-- Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne II 182. -- O. Lund:
De vestjyske Bøndergaarde. S. 89. Haandskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0058.html
