Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 319 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storstuen, Badstuen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

føjet, brugte man mod Syd gerne runde, flade Kopper. Meget
betegnende kaldtes disse senere i Danmark ikke Blodkopper,
men "Badekopper" (Fig.272). I Norden derimod anvendtes paa
gammeldags Vis mest Kohorn, hvilket gav de saaledes kopsatte
et højst besynderligt Ydre (Fig. 273).


Fig. 273. En badende Nordbo, kopsat med Horn og drikkende af Horn.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Efter Badets varme Afdeling fulgte dets kolde. I Byer nøjedes
man vistnok i Reglen med af og til at faa slaaet en Spand koldt
Vand over sig. Paa Landet, hvor Forholdene var friere,
afsluttedes gerne Badet med, at man løb ud og dukkede sig i
rindende Vand eller trillede sig i Sneen. Hovedbunden var med
Rette Genstand for samme Omhu som det øvrige Legeme; dog hørte
det sikkert til Undtagelserne, at man som Johan den Tredje
under Badet lod Hovedet tvætte i Rhinskvin.[1]
Derimod var det mere almindeligt efter endt Rensning at indgnide Legemet
med Pudder eller destillerede Vande for at hvidne Huden og tage
Smerten af Strimerne.

Skulde et Bad være, hvad det burde, kunde man ikke godt være
alene om det, men maatte have tjenende Aander til Hjælp.
I private Badstuer indrettede man sig, som man kunde bedst –
"ifjor Palmeaften var min Hustru gangen paa Slottet og var i
Bad med Fru Helvig, Erik Rosenkrands’ Frue", skriver Absalon
Pedersøn i sin Dagbog i Bergen;[2] – i de offentlige
Badstuer anvendtes altid kvindelig Betjening (Fig. 274). Denne
besynderlige Skik[3] stilles blot i Skygge, men
forklares egentlig ikke af den endnu mærkeligere: at Mænd og
Kvinder brugte at bade sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>