10 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herregaarde og Slotte - Valg af Jordsmon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saa rejste sig da som ved et Trylleslag hele Landet over fra
Elben til Mälarens Bredder en Hær af stolte Bygninger. Udsaaede
over Bjærg og Dal, ved Sø og ved Elve gav de Landskabet sit Præg.
Fremgaaede af Virkelighedens Krav og dog en stensat Digtning bar
de som Tiden selv, der skabte dem, Vidne om en ejendommelig Kraft,
et af disse faa lykkelige Øjeblikke i et Folks som den Enkeltes
Liv, hvor der er fuld Harmoni mellem Tanke og Udtryk.

Vil vi søge at forstaa disse Boliger, er der ingen Tvivl om, fra
hvilken Side vi skal betragte dem. Forsvaret er den Grundtanke,
der gaar gennem Alt. Vi maa da nærme os ikke som Gæst og Ven,
men som Fjende, selv ligesom Skridt for Skridt overvinde
Modstanden, tilkæmpe os Forstaaelsen af det Meget, som Nutiden
har bevaret eller genoptaget som blot Prydelse, medens det
dengang var ment for ramme Alvor. Først naar vi saaledes har
tilegnet os det væsentligste, vil der blive Lejlighed til
flygtigt at dvæle ved den Form for Hygge, som ogsaa her til
Trods for alle Hindringer lod sig opdrive.

Allerede Valget af Beliggenhed var betinget af Forsvars-Hensyn.
Der var aabenbart to mulige Maader, hvorpaa Jordsmonnet kunde yde
virksom Hjælp. Et Sted kunde være utilgængeligt enten paa Grund
af dets stejle Højde, eller fordi det var omsluttet af Vand. Den
første Art af Borgplads, der var saa almindelig i Tyskland,
forekom kun sjældent i Norden. I Norges vildeste Klippeegne fandt
ingen paa at anlægge Borge; hvor disse derimod havde hjemme,
savnedes gerne det bratte Fjeld. Det var da kun faa Slotte, der
som Bahus, Elfsborg, Varberg (Fig. 1) og tildels Akershus (Fig 2)
havde deres væsentlige Styrke i at ligge paa stejl Klippe. I
Reglen maatte man være glad endda, om man som ved Upsala,
Helsingborg eller Tranekær (Fig. 3) paa Langeland havde blot en
anselig Banke at anbringe Slottet paa.

Ganske anderledes hyppigt anvendtes Vand i Norden til
Befæstningsmiddel. Paa utallige Maader søgte man at komme i
Forhold dertil, og faa var de Gaarde, hvor saadant Værn ganske
savnedes. Den simpleste Maade at opnaa Betryggelse paa var

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/3/0012.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 10 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|