Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringmur. Vold. Murtaarne. Runddele. Bastioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammeldags. Udenværket dannedes af en høj Ringmur, der ovenfra
set tog sig ud som et Knudetov, idet der med visse Mellemrum
var anbragt Murtaarne, paa Helsingborg ikke mindre end tolv
runde og to firkantede. Ejendommeligt for Anlæget var, at Muren
saa vidt muligt undgik bratte Drejninger og kendeligt tilstræbte
at danne en Kres. Taårnene var i Følge gammel Regel anbragte i
Pileskuds Afstand fra hinanden, saa at de to og to kunde række
hinanden en hjælpsom Haand og beskyde en fremstormende Fjende i
begge Flanker. Men hermed nøjedes de ogsaa og sprang ikke mere
frem end højst nødvendigt, stillede sig aldrig dristigt foran
Geleddet, beredte til Enekamp. Naar de brød Linjen, var det
egentlig kun for som Albuepladerne paa en Rustning at skjule et
svagt Punkt og yde Dækning. De skrev sig øjensynligt fra en Tid,
da Buer og ikke Kanoner bestemte Fæstningsværkernes Form. Selv
en saa vældig Fløjmand som Taarnet "Fars Hat" paa Kalundborg
Slot, der havde dobbelt Højde og Hjelm paa Hovedet, var i Følge
sin Bygning meget mindre beregnet paa at føre langtrækkende
Skyts end paa at forsvare sig med Pile og i værste Fald, hvis
Fjenden fik Fodfæste paa Ringmuren, da ved Hjælp af sin Højde
ovenfra at stryge denne ren igen.
Saa tog de nymodens Taarne sig ganske anderledes ud end disse
indeklemte Sparebøsser. De holdt sig ikke længere tilbage som
en blot buklet Del af Muren. Frit og truende med deres Kanongab
til alle Sider laa de som en vældig undersætsig Masse paa hvert
af de fire Hjørner. Muren sank næsten ned til en blot Spærrings-
Lænke, der kædede dem sammen. Det var denne nye Art af Taarne,
der under Navnet rondelles var trængt op til Norden og her under
den mere hjemlige Gengivelse af Navnet "Runddele" fandt livlig
Udbredelse saa vel i Danmark som i Sverige. Det var saadanne
Taarne, som Christian den Tredje f. Eks. opførte ved Malmøhus
(Fig. 22) og Landskrona, Frederik den Anden ved Indgangen af
Frederiksborg, Gustav Vasa og Erik den Fjortende ved Vadstena
(Fig. 23) og Kalmar. Ilde medtagne af Fjendehaand og
Aarhundreders Vanrøgt har disse smaa støtte Runddele holdt ud
trods de stolteste Bygninger og med Stormhuen trykt i Panden,
strittende imod med de stærke Sider, ladet Tiden gaa over sig.
Endnu staar de troligt paa Vagt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
