Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 35 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringmur. Vold. Murtaarne. Runddele. Bastioner - Forborgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gav dem intet efter. Ved Malmøhus[1] og Spøttrup[2]
(Fig. 26) i Jylland er der tydelige Spor af, at Volden har naaet
op omtrent til Bygningens Tagskæg, et fortrinligt Værn i en Tid,
hvor man kun brugte at skyde lige ud med Kanonerne og aldrig
Bueskud, en trist og trang Udsigt fra Vinduerne i den
indespærrede Hovedbygning.


Fig. 26. Rester om Spøttrup i Nørrejylland.
(Tegning af Milton Jensen.)

Det var klart, at hele Udenværket udgjorde en overordentlig vigtig
Del af Befæstningen, paa hvis Forsvar de Belejrede sikkert vilde
ofre, hvad der stod i deres Magt. Men det var dog kun ved de
tarveligst befæstede Gaarde, at man ved at trænge over Graven og
erobre Volden eller Muren, straks kunde komme Hovedbygningen selv
til Livs. Som ovenfor omtalt, var mange Gaarde omgivne af flere
Grave – om Timgaard i Jylland[3] og paa Landsiden af
Aranäs ved Venern[4] var der endogsaa tredobbelt Grav
– og i Reglen var det netop de anseligste Borge, om hvilke det
gjaldt, at man ved at komme over Graven og op paa Muren kun havde
opnaaet lidet. Det, man nemlig her i saa Fald havde erobret, var
kun, hvad der ved mange Gaarde forud laa ganske blottet:
Ladegaarden. Hvor denne var indoptagen med i Befæstningen,
udgjorde den gerne et selvstændigt Udenværk, der maatte tages,
førend man kunde komme til at angribe den egentlige Borg. Den bar
derfor det betegnende Navn: Forborgen (Fransk: faubourg).

De Fordele, der opnaaedes ved Erobringen af Forborgen, var højst
forskellige. Det kan ikke nægtes, at enkelte Gaarde var anlagte
uforsigtigt, saa at Forborgens Fald rimeligvis vilde blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>