Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig. 31. Gaasetaarnet ved Vordingborg Slot paa Sjælland.
Opført af Valdemar Atterdag. Syv Stokværk højt.
herved sigtedes til, at det udgjorde Befæstningens inderste og
vigtigste Del, eller til dets Lighed med en Smørkærne. I sidste
Tilfælde maa Navnet have passet bedre til et Taarn, der som
Stockholms "Kærne" var rundt,[1] end til Helsingborgs,
der er firkantet. Benævnelsen "Faders Hat" derimod, der oftere
kommer igen, var vistnok blot en spøgefuld Hentydning til Taarnets
Tagform og anvendtes i hvert Fald ikke alene om Hovedtaarnet, men
ogsaa om Taarne i Ringmuren.[2]
I denne Stil: en Kærne bag Ringmur, vides foruden Helsingborg og
Stockholm tillige Gurre, Laholm, Skanør og Aahus Slotte[3]
at have været opførte.
Maaske var ogsaa " Gaasetaarnet" (Fig. 31) paa Vordingborg og
Taarnet "Folen" paa Kalundborg Slot[4]
oprindeligt "Kærner", der dog, ved senere Opførelse af andre Bygninger foruden,
havde tabt deres alt beherskende Præg. I det 16de Aarhundrede
tilfredsstillede imidlertid disse Taarn-Borge ikke længere. Flere
af dem forfaldt eller nedbrødes, saaledes Gurre (Fig. 32), hvis
Sten blandt andet endte i Helsingør, hvor de anvendtes til
Skorstene.[5]
Andre ombyggedes, som Stockholm Slot. Kun
ganske undtagelsesvis opførtes der endnu Bygninger af denne gamle
Art. De mærkeligste var Viborg Fæste i Finland, Vaxholm ved
Indløbet til Stockholm og det saakaldte Valkendorfs Taarn i Bergen.
Ved dem alle tre var der dog særlige Omstændigheder, der paa en
Maade atter ophævede deres Betydning som "Kærner". Viborgs faste
Taarn var omgivet af en Ringmur, der i den Grad var belemret med
Husrum, at den snarere maatte kaldes en Husrække end en Mur.[6]
Vaxholm lignede mest en
[1] Hofberg: Genom Sveriges Bygder.
Ørebro 1872. S. 9. -- Brunius: Beskrifn. öfver Helsingborgs Kärna. Lund 1845. S. 18.
[2] "Faders Hat" fandtes paa Bahus Slot (Linnæi Westgota Resa. Stockholm 1747. S. 159). Nykøbing Slot (Danske Magazin 4de Række II 6), Kalundborg Slot (Tegningen i Trap: Statist. top. Beskriv. af Konger. Danmark. 2den Udg. III 245) o. fl. St. Paa det sidste Slot var "Fars Hat" et Led af
Ringmuren, medens "Folen" var det store enlige Taarn.
[3]
Brunius: Beskrifn. öfver Helsingborgs Kärna. Lund 1845. S. 15-18.
[4]
"Folen" brugtes i det 16de Aarh. til Arkiv. Se f. Eks. Kgl. Befaling af 16de April 1564 til Lensmanden om at tilstede Dr. Hieron. Thenner Adgang til "Foellen" for der at udtage nogle Breve. Tegnelser over alle Lande VII 698. R. A.
[5] Historisk Tidsskrift I 467-81. -- Tilladelse for Joh. Taube til paa Søborg eller Gurre at bryde saa mange Sten, som han til Skorstene i sit Hus maatte behøve. Sjællandske Tegnelser l Novbr. 1577. R. A.
[6]
Dahlberg: Suecia antiqua et hodierna. Tom. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0042.html