Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 53 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind mod Gaardsrummet, medens Udgangen til Udenværkerne
omdannedes til en svær, velbefæstet Port.

Helt rund opførtes vel næppe nogen Gaard, dertil stred denne
Figur for meget mod saavel Stenene som Tømmerets Form. Men i
Mangekant opførtes flere. Kalundborg Slot, Københavns Slot (Fig.
49), Gripsholm (Fig. 7) var alle byggede i uligesidet Mangekant.


Fig. 48. Svartsjö Slot i Upland. Bygget af Erik XIV og Johan III.

Erfaringen maatte imidlertid snart godtgøre, at jo flere Kanter,
des flere Mangler. At anbringe et Ydertaarn overalt, hvor Muren
drejede, kunde let blive for kostbart. Og undlod man dette,
henstod det blottede Hjørne som et svagt Punkt. Det gjaldt
aabenbart om at indskrænke Mangekantens Sider til det mindst
mulige Antal. At bygge Gaarden i Trekant lod sig dog ikke godt
gøre, da Fordelene ved det indvundne Gaardsrum herved igen
forspildtes. Saa vidt vides er heller ingen Gaard i Norden
opført i denne Figur. Derimod frembød Firkanten ubetinget de
fleste Fordele. Skænkende en fortræffelig Gaardsplads krævede
den kun fire Hjørnetaarne; her var dog nogen Mulighed for at
faa Bygningerne solrette; og Mur- som Tømmer-Forbindelserne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>