- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
59

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taarnenes Antal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omvendt kunde de, rettelig anbragte, forvandle et Enkelthus til
en stærk Fæstning.

illustration placeholder

Fig. 56. Bavelse paa Sjælland.
(Efer Jakob Ulfelds Jordebog af 1588 i Holckenhavns Arkiv.)

Datidens Svar paa dette Spørgsmaal var imidlertid ikke saa enkelt,
som man kunde fristes til at tro. Mange Hensyn krydsede her
hinanden. Først naturligvis Bygherrens Evne til at skaffe de
fornødne Midler. Et Taarn var kostbart. Men desforuden var det
i mange Henseender ubekvemt og kom let i Strid med dagligdags
Behov og Velvære. Fredens Dage kunde lokke til at glemme dets
Værd. Endelig afhang dets snilde Anbringelse i hvert enkelt
Tilfælde - hvoraf jo aldrig to var ganske ens - først og
fremmest af, hvor erfaren og fremsynet Bygmesteren var. Det gik
da med Taarnes Anbringelse i Datiden som nutildags med en Boligs
"Hyggelighed". Ved hurtig Tanke herom skulde man tro, at dette
Hovedhensyn maatte gøre alle Hjem ganske ensartede. Men Erfaring
viser, at dette saa langt fra er Tilfældet, at der netop
forekommer et Utal af forskellige Løsninger. Og dog opdager man
lidt efter lidt i al denne Forskel en fælles ledende Stræben,
der bekræfter sig selv, endog hvor den glipper eller fornægtes.
Som alt virkeligt Liv lader denne Stræben sig imidlertid ikke
spænde i Formel eller fast Regel, men nyder sin Frihed i talrige
Afvigelser.

Vor Tids Syn paa Datidens Anvendelse af Taarne er da en søgende
Forstaaelse, paa engang mere knap og klar end hin Tids egen, og
samtidig bekræftet og modsagt af en myldrende Virkelighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free