Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanoner, Vægtergang - Bortledning af Drikkevandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvaster. I Norden blev denne Bygningsvis anvendt f. Eks. paa
Hesselager i Fyn, Gisselfeld og Borreby paa Sjælland. I
Vægtergangen paa Hesselager findes der ud mod hver Side tretten
saadanne skraa Huller.[1] I Vægtergangen paa Gisselfeld
følger Kanon-Skydeskaarene foroven og de skraa Huller forneden
vekselvis efter hinanden[2] (Fig.84). Især over
Hovedindgangen maatte slige nedadgaaende Skydeskaar være
hensigtsmæssige. To saadanne ses den Dag i Dag over Porten til
Malmøhus.[3] Paa Glimminge, hvor der ingen Vægtergang
fandtes, havde man oven over den eneste Indgang anbragt en
fremspringende Kvist – en moacharabi som den i Kunstsproget
kaldtes[4] – af Form som en fredelig Pakhusluge med
en Vinde, men beregnet paa at kunne skyde eller helde kogende
Vand ned paa Fjenden, naar han trængte frem for at sprænge
Døren.[5] (Se Fig. 34).
Det var egentlig ikke til at undres over, om alle disse
Indretninger til at berede Fjenden en varm Modtagelse kunde
gøre Angriberne betænkelige. Selv om Stormen foretoges paa den
rette Maade: pludseligt og med et saa overvældende Antal Folk,
at der paa een Gang kunde angribes allevegne, saa at Forsvarets
Opblussen ligesom blev kvalt ved Mængden, saa kunde Erobringen
dog umuligt gaa af uden et betydeligt Mandefald. Langt
fordelagtigere var det aabenbart, om man føleligt kunde ramme
Besætningen ved, selv i Læ, at berøve den Livsbetingelserne.
Om Udhungring kunde der vistnok i de fleste Tilfælde næppe være
Tale, men vel om at berøve den Drikkevandet.
Vi har allerede tidligere set, hvorledes det var et virksomt
Angrebsmiddel: ved Bortledning af Vandet at tørlægge Graven, for
saaledes at lette Stormen. Først naar dette anvendtes ved den
inderste Grav, blev det imidlertid farligt for Besætningens
Ophold, thi hyppigt var Graven Borgens eneste Vandforsyner.
Selv et saa fast Slot som Riberhus synes i Aaret 1595 ikke at
have haft nogen særskilt Brønd, men hentet sit Drikkevand fra
Graven.[6] Ganske vist blev det i det 16de Aarhundrede
mere og mere almindeligt at lede Vandet fra fjærnere Kilder
gennem underjordiske Render ind i Borgen. Men lykkedes det
Fjenden at finde og overskære disse Render, blev Virkningen for
Besætningen ligesaa skæbnesvanger. Paa denne Maade blev
Stenvigsholm i Norge i Aaret 1564 gentagne Gange tvungen til
Overgivelse, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
