Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 83 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm mod Porten. Faldgitter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at faa op. Med god Grund søgte man derfor at dække denne
Adgang saa meget, som Omstændighederne tillod.

Det var en gammel Regel, at Porten skulde være overbygget med
et Taarn, hvorfra Forsvaret med Fynd kunde føres. Dette blev
end mere nødvendigt, hvor Gaarden ikke var firlænget, men
Indkørslen blot førte gennem en Mur. Muren var da som oftest
tindet; bag hver Tinde var Plads til en Mand, der i Læ kunde
staa og sigte. Ofte løb en Vægtergang langs Muren (saaledes
f. Eks. paa Spøttrup og Løvenborg).[1] Og man
sørgede gerne for, at Porten laa lige for Ho- vedfløjen, saa
at den derfra kunde bestryges. Fra Murens og Porttaarnets
Skydeskaar, fra Hovedbygningens Gaardvinduer kunde der da
rettes en heftig Ild mod dem, der stormede Broen.


Fig. 86. Porttaarnet paa Spøttrup, set fra Gaarden.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Porttaarnet selv udmærkede sig først og fremmest ved sin
Styrke. Om dets Spir var højt kom mindre Sagen ved; hvad der
her spurgtes om var et eller flere Stokværk til Skytter og muligt
Kanoner. Porttaarnet lignede da hyppigt slet ikke, hvad vi nu
forstaar ved et Taarn, men var blot en fremspringende Udbygning,
højere og sværere end dens Naboer, med Gennemkørsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>