Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Almindeligt Indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stand til helt at fjærne. Man kunde tilsløre det saa smukt, man
vilde. Den simple Sandhed brød dog altid frem, at dette Hus kun
var et Stengemme, et afspærret Smuthul, hvorhen hverken Fjender
eller Lys og Luft kunde trænge. Derfor kunde heller intet af
disse Rum blive i og for sig hyggeligt. Naar en Vinteraften Sneen
føg, og Stormen slog buldrende ned i Kaminen, kunde der vel brede
sig et flygtigt Skær af Velvære over disse halvdunkle Stenrum, men
det betød ikke videre end: I Nat er det ikke godt at færdes ude.
Fig. 130. Duborg ved Flensborg i Sønderjylland 1591.
(Efter et Epitafium i Mariekirken i Flensborg.)
Vil vi søge nærmere at bestemme, hvori dette skumle og trykkende
bestod, saa skrev det sig fra Forhold, som Hensynet til Forsvar
gjorde nødvendige. De tykke Mure gav allerede Værelsernes Former
noget plumpt og fængselsagtigt. Men langt værre var dog Følgerne
for Vinduernes Vedkommende. Det gik ikke an at gøre disse store
og lyse. Derved vilde man jo paa een Gang bortkaste al den
Sikkerhed, som man møjsommeligt Sten paa Sten havde skaffet sig
i Muren. Vinduesaabningerne, i det mindste i de nederste
Stokværk, burde netop være saa faa og saa smaa som muligt[1]
(Fig. 114 og 130). Rent utaalelig vilde denne Fordring være
bleven, hvis der ikke samtidigt var indrømmet dem Ret til at brede
sig tragtformigt ind efter. Herved kunde der dog falde en Del mere
Lys ind i Værelset, end den lyse Aabning syntes at love; og først
og fremmest kunde man saaledes i Læ skyde ud i vidt forskellige
Retninger. Men denne Indrømmelse blev atter stærkt beskaaren.
Vinduet maatte paa ingen Maade være til at krybe ind ad.
I de nedre Stokværk hvor denne Fare laa nær, skulde det
[1]
Rosenvold er uden Tvivl en af de Gaarde i Danmark, hvor disse smaa
Bue-Vinduer bevaredes længst uforandrede. Først i Aaret 1817
udvidedes de og omdannedes. Paa Bygnigens ene Halvdel fandtes
dengang endnu kun to Vinduer. Richardt og Becker: Prospekter
af danske Herregaarde. Rosenvold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0157.html