Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejerkamret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der hidtil alene havde haft Adgang dertil, var død[1]; eller at
Christian den Fjerde kunde falde paa at omdanne Drejerkamret
paa Frederiksborg til en ligefrem Mønt med Smelteovn.[2]
Som naturligt er, hører man iøvrigt kun liden Tale om Drejerkamret.
Naar Kongen var derinde, var han vel som oftest alene. Rent
tilfældigt faar vi af et Brev fra Axel Gyldenstjerne til hans
Moder at vide, at efter hendes Ønske var han "igaar" (den 18de
August 1567), da han forlod hende, straks gaaet op paa Slottet
for at træffe Hans Skovgaard. Men Kongen havde lige taget denne
sin Yndling "ind med paa Drejerkamret. Og dér var Hans Skovgaard
tilbords med min Herre, og kom ikke ned førend i Aftes Klokken
var mellem 4 og 5".[3] Frederik den Anden kunde altsaa
benytte selv Drejerkamret til en lille, fortrolig Svir. Men
tydeligt nok var dette den utilgængeligste af alle Slottets
Helligdomme. Det er derfor med en vis Selvfølelse, at Mogens
Stygge fremhæver i sin Dagbog, at han tilligemed Anders
Dresselberg i Aaret 1582 den 20de Juni, "som Klokken var hartad
tre Kvarter til to",[4]
var inde hos Frederik den Anden
i Drejerkamret paa Københavns Slot, da de i Kanslerens Overværelse
skulde sværge Kongen Troskabs-Ed som Landsdommere. En Følge af
Drejerkamret og dets Navn var, at Kongens betroede Tjener, der
alene havde Adgang hertil, straks som Tegn paa sin Værdighed
anlagde sig Navnet: "Drejer". Ved Frederik den Andens
Tronbestigelse blev saaledes Hans Meier til Hans Drejer.[5]
Han døde 1565, men efterfulgtes af en ny Hans, denne igen af
Osvald[6] o. s. v., allesammen "Drejere". Endnu i Aaret
1650, da Carl Rytter ansattes som Slotsforvalter og Tilsynshavende
paa Frederiksborg Slot, erholdt han samme Udmærkelse, denne Gang
under den finere Form, stavet med y: "Dreyer".[7]
Da ved Enevældens Indførelse "Drejerkamret" afskaffedes eller
rettere opløstes i sine tre Bestanddele: Kongens Schatolkammer,
Rust- og Kunstkamret, fik den folkelige Udlægning af hvad det
var at være "Dreyer", og hvad Kongen og han havde foretaget sig i "Drejerkamret", fuld Oprejsning. At det nye, fine Navn
"Schatol" betød noget som "Skathul", "Skatgemme", kunde der ikke
være Tvivl om. Men "Dreyeren" fulgte naturligvis med Rust- og
Kunstkamret. Den første Bestyrer for disse to Kamre kunde skrive
i sin Levnedsberetning: "Anno 1662
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
