Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Mandsdragt. Kappen og Kjortelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun var lidet tjent med slig en Skulderkrave som den korte Kappe,
og i det følgende Aarhundrede forsvandt jo selv denne sidste Rest
af Dække. Fortrængt som Festdragt kæmpede den lange Kappe sig da
atter langsomt frem, idet den ligesom tjente sig op fra neden af
paany. I det 17de Aarhundredes Krige blev Rytterkappen almindelig,
og i det 18de havde Rejsekappen vidst at gøre sig saa uundværlig,
at det gjaldt for nødvendigt, i hvert Fald for fint, at have en
Slængkappe med overalt, baaren efter sig af en Tjener, indtil der
maatte blive Brug for den. Først ved den franske Revolution
afløstes denne af de to indbyrdes saa forskellige: Overfrakken og
Paraplyen.
Ogsaa indenfor Hjemmets Vægge bevaredes Mindet om Goderne ved den
lange Kappe. Allerede Henrik Ranzau kunde meddele sine Sønner den
Erfaring, at en gavnlig Forberedelse til Nattesøvnen var det, naar
man stod nøgen for at gaa til Sengs, da først at iføre sig en lang
Kappe, helst foret med Ulveskind "det skyer Lopper og Utøj og
fremkalder en behagelig Varme".[1] Langsomt og umærkeligt
trængte Brugen af slig bekvem Hjemmedragt igennem. En senere Tids
"Slaabrok" (Schlafrock) minder endnu ved sit Navn om dens nære
Forhold til Søvnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
