Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 43 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Spalter. Brystaabning. Krave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hedder det i et af Datidens Skuespil ved Beskrivelsen af en
uimodstaaelig ung Mand.[1]

Det var Spalterne, det var det mest udfordrende og det, der
oplod Øjet for Dragtens øvrige Besynderligheder. Intet Under
derfor, at Forbitrelsen vendte sig særligt mod dem. Det er et
meget betegnende Udtryk for Almuens Misstemning i saa
Henseende, at Dalkarlene under det andet Oprør mod Gustav
Vasa 1527, da de skulde fremsætte deres Besværinger, anførte
som særligt Klagepunkt, at man ved Kongens Hof bar
"sønderskaarne Klæder". Gustav Vasas Svar var ikke
imødekommende. Efter først ret vittigt at have bemærket, at
om nogen skar sine Klæder sønder, blev det jo hans egen Skade,
tilføjede Kongen, at han iøvrigt ikke agtede at lade sig byde
af dem, hvorledes han skulde klæde sine Drabanter og Hofmænd.
Han maatte rette sig efter andre Potentater, Kejseren, Konger
og Fyrster, "og Svenskerne var da ikke mere Svin og Geder end
de".[2]


Fig. 38. En tysk Dragt 1518.
(Efter Matthäus Schwarz.)

Spalterne toges altsaa under kongelig Beskærmelse. Men hvad
intet kongeligt Magtsprog kunde værne dem imod var deres egen
Uhensigtsmæssighed og Modens Trang til, efter at de havde
hersket længe nok, at slaa ind paa nye Veje. Deres Blomstringstid
falder mellem Aar 1500 og 1550. Efter Aarhundredets Midte gjorde
en helt anden Strømning sig gældende.

Kjortelens gradvise Afkortning til Trøje var i Virkeligheden en
blot Forskydning opefter. Hvad der tabtes paa den ene Led, lagdes
stadig til og ophobedes paa den anden. Indenfor visse Grænser
medførte dette endnu ingen Ulemper, men kunde endog bidrage til
en magelig Vidde over Skulder og Ærmer. Derfor gik denne Bevægelse
ogsaa i Begyndelsen fredeligt ved Siden af Spalterne. Ærmerne
voksede i Vidde, alt imedens Kjortelen blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>