Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 66 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Benklæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"de forbandede, lange Pibekraver (Ruer), de store, hængende
Buge" og anden saadan overdaadig Dragt.[1]

Inden det 16de Aarhundredes Udløb naaede man til den Form for
Knæbukser, der i de følgende to Aarhundreder skulde være den
herskende. Hermed var deres Overvægt sikret. Siden da har
Benklæder udgjort en overalt anerkendt, nødvendig Bestanddel
af den evropæiske Klædedragt. Kun i Skotland forsøgte den
keltiske Stamme en lidet betydende Modstand til Gunst for
deres gamle Klædebon, Skørtet.


Fig. 62. Deltagere i Festtog.
(Efter I. de Ghein.)

Renæssancen gennemførte Knæbukserne som synlig
Beklædningsgenstand, fælles for det kultiverede Evropa.
Det næste store Udslag af de nye Folkeslags Aand, den
franske Revolution, forlængede dem fra Knæet ned til Foden.

Henimod Aar 1900 viste Knæbenklæderne sig atter som
"Sportsdragt".

En Følge af Benklædernes Gennemførelse i det 16de Aarhundrede
blev Brugen af Lommer. Tidligere havde man baaret, hvad
man ønskede at have hos sig, i en Pung eller Pose, der
hang ved Bæltet, gerne paa højre Side. Men da nu Benklæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>