- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
124

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun dækket af den lange Kaabe, fremhæver dobbelt hendes
ungdommelige Ynde.

Ogsaa for den lange Kaabes Vedkommende viste sig dog en
Tilbøjelighed til at forkortes, der, ligesom hos Mændene,
ikke rastede, førend den engang lange Kappe stumpede af ved
Hofterne. For Kvindernes Vedkommende opstod herved to Former
for Kappe, dels den spanske, der ganske lignede Mændenes,
men vistnok tog sig fuldt saa godt ud med Kvindekjortel under
(Fig. 118); dels den saakaldte "Harzkappe", hvis væsentligste
Kendemærke var, at Ærmehullerne var bibeholdte. Hvor Stof og
Farvepragt ikke bødede derpaa, havde denne Form noget eget
ynkeligt ved sig (Fig. 119). Ikke desto mindre synes særlig
denne Form at have fundet Udbredelse i Danmark, vel nærmest
fordi den var herskende i Tyskland. Dronning Anna Catharina
medbragte Aar 1597 tre "Harzkapper".[1]

illustration placeholder

Fig. 117. Christian II’s Datter Christine.
(Efter H. Holbein den Yngres Maleri i Hampton Court.)

Hvad der imidlertid i Norden betydeligt kølnede Interessen for
de korte Kaaber var ikke blot deres Uhensigtsmæssighed, men
først og fremmest det vanærende, der ifølge Folkemeningen
knyttede sig til dem. Lang Kaabe var Ærestegn, "Dannekvinde"-Dragt,
medens det var utugtige Kvinder forbudt at bære andet
end kort Kaabe.[2] Som en Følge heraf synes de nye,
korte Kaaber kun at have fundet Udbredelse hos de Krese, der
stod Hoffet nær. Folkets Flertal bevarede de gamle, ærbare. –


[1]
Pergamentsbreve, Ægteskabssager no. 34. R. A.
[2] I Christiern II’s Ordinans var det
ligefrem forbudt Skøger at bære Kaabe. (Kolderup Rosenvinge:
Gamle danske Love IV. S. 108.) I Praksis fortolkedes dette
vistnok som i Aalborg 1556, at Skøger kun maatte bære kort
Kaabe. (Samlinger til jysk Historie og Topografi II 145.)
Smlgn. Norske Magazin I 555-56. -- Norsk Historisk Tidsskrift,
2den Række II 297.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free