Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Underbeklædning. Skjorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med rødt Fløjl o. s. v.[1]. Uldenskjorterne, der havde lidt mere
Udsigt til at blive sete, var om muligt endnu prægtigere. Gustav
Vasa ejede blandt andet en af leverfarvet Silkeatlask foret med
Graaværk,[2] Pontus de la
Gardie en af rød Silke,[3] den svenske ansler, Conrad v.
Pyhys, en af "rødt Skarlagen, forbræmmet ed gyldent Passement, med
ti gyldne Knapper i Brystet og to i Ærmerne" o. s. v.[4]
Disse mange Underlag, der iøvrigt jo passede vel til en tidligere
Tids Mangel paa Midler til at opvarme Stuer, maatte stundom kunne
give den, der bar dem, en ikke ringe Førlighed (Fig. 121).
Som bekendt er denne Tilbøjelighed til mange Lag Klædningsstykker
senere bleven afsleben for Bybefolkningens Vedkommende; men den
danske Landbefolkning har længe bevaret den usvækket. Endnu,
eller dog indtil for kort siden, bar Bønderne saavel i Jylland
som paa Sjælland ganske den samme solide Underbeklædning, som
Adelen i det 16de Aarhundrede. Om det saa er Benævnelserne, saa
er de omtrent de samme, idet kun "Livet" er blevet til "Vest" og
"Uldenskjorte" let omdannet til "Uldenskjøt".[5]
Kvinderne delte kun halvvejs denne Mændenes Trang. Medens Lysten
til bestandig flere Skørter var i livlig Stigen det 16de
Aarhundrede igennem, nøjedes man for Brystets Vedkommende med
forholdsvis tynd Beklædning. Dette stod uden Tvivl i Forbindelse
med den Mode at have Barmen delvis blottet, der jo var herskende
i Aarhundredets Begyndelse og kom igen lige ved dets Slutning.
Saa vidt vides, bar de under Kjortelen kun et løst Livstykke,
den saakaldte "Bindetrøje",[6] der i mange Tilfælde
vistnok helt maatte vige, hvor Korsettet anlagdes.
Det indre Beklædningsstykke, der undergik den største Forandring
i det 16de Aarhundrede, var Skjorten. Skøndt dens Form og Plads
forblev den samme som fra gammel Tid, skete der et fuldstændigt
Omslag ikke blot i dens Forfærdigelse, men først og fremmest i
dens Betydning i det almindelige Omdømme.
Skjorten havde fra Arilds Tid været anset for det inderste og
nødvendigste Dække, Klædningsstykkernes Klædningsstykke. Som de
andre var den bleven gaaet med, indtil den var opslidt. At
skifte den faldt ikke mere ind end at skifte Kjortel og Kappe.
Af disse to Egenskaber, dens Nødvendighed og stadig fortsatte
Brug, havde efterhaanden udviklet sig en ganske egen Maade at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
