- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
129

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Underbeklædning. Skjorte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

veksledes som Gave mellem andre. Ifølge Folkevisen udtrykte
derfor Erik Glipping sin Kærlighed til Marsk Stigs Hustru ved
at bede hende sy sig en Skjorte,

         "Hil sidde I, Fru Ingeborg!
         Og ville I være mig huld,
         Da sy I mig en Skjorte af Silke,
         Bestikke den vel med Guld".

Og hendes Afvisning lød saaledes:

         "Syr jeg Eder, Herre! en Skjorte,
         Belægger den med Guld,
         Spørger han det, unge Hr. Marsk Stig,
         Han bliver mig aldrig huld."[1]

Denne Betragtningsmaade holdt sig endnu i det 16de Aarhundrede.
Den saakaldte "Daljunker" modtog saaledes Aar 1527 Skjorter i
Foræring af sin Fæstemø, Fru Inger til Østraats Datter.[2]
Magdalene Krognos skænkede ved sit Bryllup sin Husbond en
perlestukken Skjorte, og en til hver af Brudesvendene,[3]
Først ved Forordning af 1615 blev denne sidste Skik hævet.[4]
Skjorte som Venskabsgave forekom ligeledes hyppigt. I Tyskland
var det en staaende Foræring mellem Fyrster. Hans den Ældre af
Slesvig modtog blandt andet en fra Hertuginden af Preussen.[5]
Endnu i Aaret 1560 sendte Kurfyrstinde Anna af Sachsen en
Skjorte som Gave til den norske Adelsmand Christoffer Trondssøn,
idet hun spøgefuldt tilføjede: "Havde du ikke under vort Besøg i
København (1559) kørt vore Jomfruer saaledes i Ring og givet dem
Grund til at blive undselige, saa vilde de maaske have holdt paa,
at den var bleven lavet bedre og smukkere".[6]

I alt dette maatte der nødvendigvis ske en Forandring, da Brugen
af Linned blev almindeligere, og det blev Skik, at hver enkelt
besad flere Skjorter. Tidligere havde de i Reglen været af Uld
og kun hos meget rige af Linned eller Silke. Man vil kunne slutte
sig til Tilstanden i Norden, naar man hører, at selv i Frankrig
fandtes i det 15de Aarhundrede kun en eneste Dame, der ejede mere
end to Lærreds-Chemiser,og dette var selve Dronningen.[7]
Under saadanne Forhold kan det ikke undre langt ind i det 16de
Aarhundrede i Danmark endnu at høre Tale om en Silkeskjorte,[8]
eller se, hvorledes to af Landets rigeste Familjer vekslede Breve
om at maatte laane en smukt udstyret Lærredsskjorte.[9]


[1]
Udvalgte danske Viser fra Middelalderen. II 118.
[2]
Norsk historisk Tidsskrift III 261.
[3]
Danske Magazin IV 316-17.
[4]
Brasch: Gamle Ejere af Bregentved. S 58 fg.
[5]
Raumer: Historisches Taschenbuch VI 324-25.
[6] K. v. Weber:
Anna Churfürstin zu Sachsen. Lpzg. 1865. S. 193.
[7]
Dansk Maanedsskrift udg. af Steenstrup 1864. l, 87.
[8]
Inventarium dat. Fliginghe 16 August 1556 over Ærkebisp Mr. Torben Billes Efterladenskaber. Svenske Jordebøger 59. 2. R. A.
[9]
Skrivelse af 1538 fra Fru Ide Munksdatter til Fru Sophie Esge Bildes.
Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler (Rosenkrans). R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free