Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 141 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke mindst naar Hensyn toges til, at baade underordnede og
sidestillede andre Steder havde Lov til at bære deres Hat,
som de vilde, Jøder f. Eks., endda ved Kong Herodes’ foragtelige
Hof, der hvert Aar ved Sommertid fik sit rette Skudsmaal i alle
Landets Kirker, de vovede alligevel – bevisligt ifølge Niels
Hemmingsens Postil (Fig. 139) – at optræde i høje, moderne Hatte. Og
i Sverige var der ikke et Menneske, der forargede sig over, at Præster ligesaavel som alle andre Mennesker bar denne Hovedbeklædning.


Fig. 139. Johannes’ Hoved bringes paa et Fad til Kong Herodes.
(Niels Hemmingsens Postille 1576.)


Hvad der især fristede ved disse høje Hatte, var ikke blot deres
Anselighed, men først og fremmest den Anledning, som de gav til at gaa med
Hattebaand. Det blev nemlig hurtigt Mode at have dette ikke af Hattens
Farve, men gyldent og med en straalende Roset paa Siden. Her øverst
oppe, udæktaf den smalle Skygge, kunde alt sligt ret tage sig ud.
Albert Oxe besad et Hattebaand af Guld, der vejede 7 Lod.[1] Johan den Tredje af Sverige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>