Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 166 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Al Interessen samlede sig da om den Smule Forhaar, der var synligt.
Men Kresen blev bestandig snævrere, og ved Aarhundredets Midte
lukkedes den ganske. Ubarmhjertigt skjulte Huen de sidste
Tindingehaar (Fig. 90, 91, 101 og 105). Det lød næsten som Spot,
naar det i en i de Aaringer fordansket Bog tillodes Kvinderne at
pleje deres Haar:

         Dog ej med "Kirsekvad" og "Glintevand"
         Ej vride det i Pinde, at det krølle kan.[1]

Alt sligt var der jo nu slet ingen Anledning til.

Saa meget des større var den Iver, der udfoldedes, da den
totale Formørkelse begyndte at vige, og omkring Aar 1570 to
halvmaaneformige Rande viste sig paa hver sin Side af Huens
Pandesnip. Det gjaldt om at pleje disse Smaapartier efter
bedste Evne. Det er i saa Henseende højst betegnende, at den
første Mode, der nu opstod, var at underbygge dem med Valke,
hvorved den Smule, der fik Lov at vise sig, kom til at syne
af langt mere.


Fig. 163. Engelsk Modeherre paa Christian IV.s Tid med
Haarpiske, Skønhedspletter, Dupstrømpebaand og Kravestøvler.


Det var uden Tvivl omtrent samme Haarsætning, som vi kender
fra Maria Stuarts Portræt fra en lidt tidligere Tid (Fig. 104).
For Danmarks Vedkommende kan vi maale Iveren ved Hjælp af
forskellige, endnu bevarede Breve. Det lykkedes at indforskrive
en Kvinde, der ganske særligt forstod sig paa at lave saadanne
Valke, og om denne Kvinde, der bortførtes fra Gaard til Gaard,
blev der nu en overordentlig Rift.

"Kjære Søster! som Du og formelder i Din Skrivelse og er
begjærende, at den Kvinde, som er her hos mig, som gør de Valke,
at naar hun faar afgjort for mig, at hun da maatte komme til Dig,
saa maa Du vide udi Sandhed, at jeg ikke endnu til visse veed,
hvor snart hun kan faae mit Tøj færdigt, og maa Du troe for
vist, at det første hun faar afgjort for mig, vil jeg lade en af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>