Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middag hos en Standsfælle. Under Bordet paakom der Værten Trang
til at faa Næseluft. Han satte da, som passende var, en Finger
paa det ene Næsebor og pustede til, alt med saa megen Elegance
og Behændighed, at det gav Knald som et Pistolskud og
Forladningen ramte den lige overfor staaende Kamin. Under Selskabets
Jubel benyttede Turennes Nabo Anledningen til at gribe dennes
Haand og spørge: "De blev da ikke saaret?"[1].
Dette Optrin afgiver tillige et betegnende Eksempel paa den
Mode, der alt var i Opkomst i det 16de Aarhundrede og holdt
sig lige til den store franske Revolution: at pudse Næsen med
en bestemt Art Skrald. "Ikke blot Pistolskud, men allehaande
Instrumenter og Dyrelyde efterlignedes lige fra Kukken til
Kattemjaven.
Derimod iagttog man i det 16de Aarhundrede megen Alvor og
Højtidelighed overfor Nysen. Den Skik at udtale gode Ønsker
for den nysende var ældgammel. Allerede hos Romerne havde
de tilstede værende brugt at sige: "salve!" Lignende Skikke fulgtes
af andre Folk, og i det 16de Aarhundrede var det Evropa over
almindelig Brug at tage tilbørligt Hensyn, naar nogen nøs.
Paakommende Nysen betragtedes som en Indgriben, en
Tilkendegivelse fra en højere Magt. Den varslede noget afgørende, godt
eller ondt. I en enkelt Form for Pest f. Eks. betød den, at man
var angreben, i andre Sygdomme, at man vilde komme sig. Nøs
man, idet man sagde noget, gjaldt dette som en Bekræftelse med
Ed. "Det nøs man paa". Det var uheldigt, naar en Brud nøs paa
Bryllupsdagen. Omvendt maatte Djævelen ufejlbarligt nyse, naar
han saa et Kors. Nøs et Genfærd tre Gange, og man passede at
besvare dets Nysen paa rette Maade, var det forløst med det
samme. Naar man selv om Natten nøs i Søvne, var dette et
Udtryk for, at en Sjæl i samme Stund var bleven forløst[2].
Af disse og mange andre mer eller mindre klare Grunde blev
der straks Tavshed, naar i et Selskab en skulde til at nyse.
Vedkommende selv korsede sig, og naar det hele var omme, frembar
alle deres gode Ønsker. Almindelige Mennesker sagde gerne:
"Gud signe!" eller "Krist signe!" Lærde viste deres større
Dannelse ved at sige: Prosit [gid det maa være til Gavn! Til Lykke!].
Til begge svarede den, der havde nyst: Tak. Det hed derfor i
Datidens Børnelærdom:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
