Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Efterabernes Flok her skulde have været ringere end andetsteds.
Kun eet, ret betegnende Vidnesbyrd kan vi paavise, det er,
at Briller for den almindelige nordiske Bevidsthed snart gik over
til at betegne, ikke noget Synet forstærkende, men en Slags
Skyklapper, der hindrede En i at se saa godt som ellers. At "sætte En
Briller paa" blev da et Udtryk for at føre En bag Lyset. En af
Datidens Forfattere lader Absalon sige, da han foreslaar at skuffe
David: "En Brille vi vor Fader opsætte!"[1]. I et ovenfor
(S. 192) anført Vers, udtrykker en Kræmmer sin Evne til at narre unge
Piger, naar de køber Guldstads, i følgende Ord:
Dem kan jeg sætte Briller paa,
At de vide aldrig, hvad de faae[2].
Endog Frederik den Anden skriver i et Embedsbrev saaledes
til Jørgen Daa: "Du vil nok sætte Os Briller og Voksnæse paa"[3].
Og en Præst forhører en Kvinde om, hvem der er Fader til
hendes Barn, med følgende Ord: "Han bad hende ikke sætte Briller
paa den almægtigste og alvidende Gud, der alting veed og ser og
straffer alle dem, der saadant understaar sig at gøre."[4]
I bestemt Modsætning til denne Opfattelse opstod imidlertid
ogsaa en anden, der har holdt sig indtil vore Dage, nemlig den, at
anse det for en U høflighed at betragte En gennem Briller.
Allerede paa Frederik den Tredjes Tid fik denne Opfattelse et klart
Udtryk. Den franske Rejsende, Huet, der ivrigt ønskede at faa
Kongen og Dronningen at se, og derfor, da han var nærsynet, i
Kirken betragtede dem gennem Briller, paadrog sig herved i den
Grad Kongens Forbitrelse, at Huet fandt det raadeligst straks at
forføje sig bort fra København[5].
En Toiletgenstand, der blev mere og mere almindelig, stadig
dog kun iblandt Kvinder, var Viften. Den ældste Form (Fig. 203
og 204), der var den brugelige ved Aarhundredets Begyndelse, mindede
stærkt om sin østerlandske Oprindelse, idet den, blot i formindsket
Maalestok, svarede til dem, der endnu bruges i Indien. Den bestod
af Fjer og lignede i Reglen en flad Fjerkost. Dens Forbillede var uden
Tvivl Paafuglehalen, og hyppigt
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
