Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig. 47. Kærne, Smør, Ost, Mælk, Æg, Brød.
(Efter M. Rumpolt: Ein new Kochtbuch 1581.)
En almindeligere Pligt for Husmødrene i det 16de Aarhundrede
end Salttilvirkning var det at forestaa Tillavningen af Smør og
Ost. Ikke blot paa Landet, men i Byerne tillige dreves der
jo Avling, og en Mælkestue eller Mælkekælder hørte med til enhver
større Husholdning. Hvor Avlsbruget var stort, udførtes i Reglen
Malkningen og Smør- og Ostetillavningen ar en Mejerske — eller som
Datiden kaldte hende: "Mælkedeje" — med et Par Malkepiger til Hjælp.
Hvor Forholdene var smaa, kunde en Fadeburspige besørge det hele.
Men i begge Tilfælde ansaas det for Husmoderens uafviselige Pligt,
hvad enten hun var Borgerkone eller Lensmands Frue, ja selv Dronningen
knap undtagen, at forstaa sig helt derpaa og have et Overopsyn dermed.
Til Malkning anvendtes naturligvis blot Køer, Faar og Geder. Det kunde
kun falde Saadanne Ærkesvin ind, som Jøderne, Kristi Drabsmænd,
sikkert ogsaa havde været, at nyde Svinemælk (Fig. 48).
Smørret tillavedes overalt paa Haandkærne (Fig. 49). Det var
naturligvis af forskellig Beskaffenhed alt efter Græsningens Natur,
Grovheden af det anvendte Salt og Behandlingens Omhu. Men man tager næppe
fejl ved at antage, at det hyppigt var af fortrinlig Godhed. Dette
Fig. 48. Jøderne patter en So.
(Malet af Mester Albert fra Stockh. i Husby Sjutolfts Kirke i
Upland omkring 1500.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0089.html