- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
120

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Halsted Kloster og Aalholm f. Eks. holdtes der ved
Aarhundredets Slutning to Mand hvert Sted, en Brygger og en Svend,
for at lave Øllet og desuden en Kældersvend for at vare paa det
færdige Øl[1]. Paa Københavns
Slot holdtes der ikke mindre end elleve Bryggere[2]. Ved Hertug Adolphs lille Hof paa
Gottorp, der naturligvis ikke kunde maale sig i Størrelse med det danske
eller svenske, blev der hver Dag i Vinterhalvaaret brygget 16 Tønder
Øl og i Sommerhalvaaret 20 Tønder, ialt 6570 Tønder Øl om
Aaret[3].

illustration placeholder

Fig. 70. Humle.
(Efter Tegning af O. A. Hermansen.)

Det Øl, der bryggedes hos private, var naturligvis af meget
forskellig Godhed. Hvor der anvendtes tilstrækkelig Malt og Humle
(Fig. 70), og det hele behandledes vel, fremkom der selvfølgelig
en bedre Drik, end hvor Humle erstattedes med Porse eller
andet, og der sparedes paa Malten. Men i det hele taget havde det
hjemmebrygte øl kun et daarligt Lov paa sig. En tysk Student
siger om det københavnske Øl: "Man har der noget slet,
hjemmebrygt Øl, som man ikke kan drikke synderligt af, da det er En
imod. Om maaske Søvandet er Skyld deri, skal jeg ikke kunne
sige[4]".
Han er aabenbart kommen til det Resultat, at det er
brygget af Saltvand. "Dansk Øl" gjaldt ogsaa for den sletteste af alle
Ølsorter. Det er betegnende, at man i Aalborg Aar 1553, da de
aarlige Priser for Øl skulde fastsættes, inddelte dansk Øl i
"almindeligt" dansk Øl og "det som værre er[5]". Følgen var,
at det kun var de fattige, som nøjedes med Danskøl alene. Ved festlige
Lejligheder trakteredes der næsten altid med fremmed Øl, og selv
til daglig var det overmaade almindeligt i Byerne, at Husfaderen


[1] Danske Kongers Historie 73 ddd. —
Forleningsbreve af 27 Juli 1588. R. A.
[2] Nye
Danske Magazin V 64.
[3] Falck: Staatsbürgerliches Magazin IX 772—73.
[4] Michael Francks Reise nach Dänemarck 1590.
Manuskript no. 31 in Zittauer Rathsarchiv.
[5] Samlinger
til jydsk Historie og Topografi II 135.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free