Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hele Aarhundredet igennem hører vi derfor ogsaa Tale om
dem. Aar 1514 nævnes saaledes en Lysekrone tilhørende
Sadelmagerlavet i København[1].
Paa Lindholm fandtes Aar 1534 "en med seks Piber"
[2]. Til en Kammertjeners
Bryllup paa Odense Raadhus lod Frederik den Anden
laane to Lysekroner fra Svendborg, en fra
Kerteminde og en fra Assens[3]. Peder Oxe efterlod sig to store og en lille af Messing[4],
Albert Oxe en stor af Messing med tolv Piber[5].
Lignende anskaffedes til Kronborg[6].
Aar 1608 købte Christian den Fjerde en Lysekrone med et Sejr-værk i
[7]
o. s. v., o. s. v. (Fig. 10).
Hvor pragtfuldt de end kan have været udstyrede,
og hvor rigeligt der end ved enkelte festlige Lejligheder kan være
blevet gjort Brug af Vokslys – vi hører Tale om Bestillinger til
kongelige Slotte paa tre-, fire- til femhundrede Pund Voks ad
Gangen [8]
– saa var og blev dog selv den bedste Belysning efter
Nutidsbegreber mangelfuld med dens skiftende Skær, dens Osen
og Voksdryp. Man kendte imidlertid ikke bedre. Det var rene
Undtagelser, der som f. Eks. Henrik Ranzau kunde falde paa den
overforfinede Paastand, at Osen af almindelige Vokslys var meget
Fig. 10. Lysekrone med Dyrehoved.
Gave fra Christian III til hans Svigersøn, Kurfyrst August af Sachsen.
(I Dresdens Museum.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
