Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 20 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forandringen maatte naturligt føles som et Brud med Fortiden.
Kirkens Magt gled fra Rom over i den verdslige Øvrigheds
Hænder. Uøvet, men ivrig holdt denne straks Rettroenheds
Mønstring; i Kamp maatte den tjene sine Sporer. Og Fjenden
var tydelig nok, det var ikke blot Papisterne, det var Djævelen
selv, ham, som Reformatorerne i deres Iver saa ofte havde malet
paa Væggen. Lyslevende stod han der i al sin Vælde. Thi det var gaaet ham
som hans Modsætning. Ligesom Kristus i Protestanternes Øjne ikke længer
var den spæde paa Himmeldronningens Arm, men var vokset til Frelseren
paa Korset, saaledes var Djævelen heller ikke mere den dumme Djævel,
han var Kristi Modstander, Herren over Mørkets Magter. Og han slap alle disse
Magter løs. Som tusinde Katteøjne i Mørke gnistrede det nu fra hver en
Kirkens Krog, mens Øvrigheden fra Alteret, opskræmt, men nidkær, i
Blinde svang det Sværd, som den ikke bar forgæves.


Fig. 13. En stærkt medtagen Haltefanden.
Kalkmaleri i Udbyneder Kirke,
syd for Indløbet til Mariager Fjord.
(Efter Akvarel af Magnus Petersen(1897) i Nationalmuseet.)

Denne ophidsede Stemning tog stadig til i de første Aartier.
Medens Frygten for alt det gammeldags Troldtøj ikke synes at være undergaaet nogen
væsentlig Forandring, eller vel snarest var traadt noget i Skygge,
uddannedes der en vidtløftig Lære om Djævelen og hans
Medhjælpere. Det vrimlede af disse Smaadjævle ligesom med
Fluer paa en Sommerdag, ja – som Peder Palladius og efter
ham Hofprædikant Hans Lauritzøn udtrykte det – : "de var
utallige som Solegran"[1].
I Tyskland, hvor den samme Bevægelse var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>