Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altere og Helgenbilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steder at foretages i Smug lige ned til det 19de Aarhundrede[1]. Først
Trediveaarskrigens Udplyndringer bragte i Jylland mange
Sølvkrucifikser for en Dag, der var hule indvendig og fyldte med
Helgenben[2].
I Frue Alsted Kirke i Skaane stod endnu Aar 1622
de gamle Altere, og i Kilden ved Barum sammesteds flød Skaale
og Bægere, som de syge drak af, medens de Penge, der
nedkastedes som Tak for Frelse, laa urørte paa Kildens Bund. Og
paa samme Tid tronede uhindret paa Fyn den hellige Regisses
Billede i Kapellet ved hendes Kilde, ja, i Helderup Kirke fandtes
endnu Set. Nicolaus med de tre forgyldte Æbler i Skødet, han,
hvem de ugifte Piger plejede at pynte hver Lørdag Aften for at
vinde Lykke i Kærlighed[3]. Ikke med Urette dannede det
Folkesagn sig enkelte Steder, at Billederne overhovedet ikke vilde
lade sig bære ud[4].
Men selv om de fjærnedes, var de dog ikke dermed helt
fortrængte. Hverken Haan eller Vold syntes i Stand til ganske at
udrydde dem. Forgæves udspredtes det saaledes om det berømte
Mariabillede i Karup ved Viborg, at dets Graad over
Katolicismens Tilbagegang i Danmark lod sig naturligt forklare ved en
Vandbeholdning oven i Hovedet, hvorfra en fin Ridse mundede
ud i Øjet, et Fif, hvorom Landsdommeren og Herredsfogeden i
Rind havde overbevist sig ved at krybe op paa en Stige og se
det fra oven[5].
Forgæves befalede man at sønderhugge eller brænde
Billederne[6],
ophævede Markederne, der samlede Folk til
Helgenfesterne, og lod Kirkerne forfalde eller nedrive for at udslette
hvert Spor af Helgendyrkelse – Billederne fandt endnu
fremdeles hist og her en trofast Haand, der vilde fjæle dem. Herom
vidner de ikke ganske faa Rester, der er naaede i Behold helt
ned til vor Tid (se Fig. 48-53). Endog fra en saa ilde set
Helligdom som den i Karup er flere Helgenbilleder endnu den Dag i
Dag bevarede. Og selve Kirkens Hovedbillede overlevede
Reformationskampen og kom endelig, i det mindste efter Sagnet,
igen til Ære, idet en Ejer af Avnsbjerg skal have skænket det til
en katolsk Greve, der var hans Gæst[7]. Først i Aaret 1835
lykkedes det Gejstligheden at faa sat en Stopper for Valfarterne til
det undergørende Krucifiks i Roldals Kirke i Norge[8]. Endnu
staar paa Hvælvingen i Viskinde Kirke paa Sjælland et saa fuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
