- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altergang - Bandlysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der sig saaledes den Uskik, som offentlig maatte paatales: efter
Altergangen at give de paa samme Dag døbte Børn den
tiloversblevne Vin at drikke[1]. Paa Fyn maatte det gentagne Gange
forbydes Præsterne at uddele Altervin som Middel mod Øjensyge
eller Susen for Ørene[2].
En ikke ringe Tilbøjelighed var der til
at benytte Altergangen som en Slags Edsbekræftelse eller
Gudsdom til Bevis for Uskyldighed. Vedkommende skulde da, førend
han drak, sige: "Gid jeg, hvis jeg har gjort det og det, maa
drikke Djævelen!"[3]
Det er troligt nok, at Forpligtelsen til at
være forsynet med Vin for Kirken har bidraget i det mindste sit
til den gængse Opfattelse, at en Præst burde være vel forsynet
med Drikkevarer i det hele. I Danmark maatte det uafbrudt
forbydes Landsbypræsterne at holde Udsalg af Drikkevarer. Og
i Sverige, hvor Præstegaardene ofte erstattede Kroer, var de
efter fremmede Rejsendes Dom, selv dybt inde i Landet, hyppigt
mærkværdigt vel forsynede med Vine.

Naar Nadveruddelingen skulde til at begynde, kom der en
stærk Uro over Menigheden: medens nogle gik op til Alteret,
sneg andre sig skyndsomst bort, og fra Stolene fulgte alles Øjne
enhver af Parterne med største Opmærksomhed. Sagen var, at i
denne Stund skiltes Bukkene fra Faarene (Fig. 80). De, der gik
bort, gik ikke frivilligt, men nødtvungent; det var dem, om hvem
det hed i Peder Palladius’ Visitatsprædikener: "Naar Fadervor
er sunget for Alteret, og de høre Klokken ringe, da skulle de
pakke dem ad Døren"[4].
At dette var Alvor, kan bedst ses af, at
der paa Bispemødet i København 1555 blev vedtaget, at hvis de
ikke vilde gaa med det gode, skulde Menigheden under
Præstens Anførsel drive dem ud[5].

*



For ret at forstaa, hvad der foregik i dette besynderlige
Efterspil, maa det erindres, at den lutherske Gejstlighed paa et enkelt
Punkt havde bevaret en vidtstrakt Myndighed fra den katolske
Tid: Magten til at løse og binde. Da denne Sag i sin Tid var for,
havde Regeringen ikke næret nogen videre Betænkelighed[6] ved at overlade
de lutherske Præster Udøvelsen af denne Magt. Maaske kunde sligt
Middel virke ti) Gavn, og misbrugtes det, var

[1] Ny kirkehistoriske Samlinger
II 475.
[2] Suhm: Samlinger t. d. Danske
Historie II 2, 145. -- Bloch: Den fyenske Gejstligheds Historie.
S. 38. -- Smlgn.: Thiele: Danmarks Folkesagn III. S. 126.
[3] Kirkehistoriske Samlinger V l, 399.
[4] P. Palladius: En Visitatzbog,
udg. af Sv. Grundtvig. S. 125.
[5] H. Rørdam:
Danske Kirkelove I 464.
[6] Om
Ændringerne i Kirkeordinansens oprindelige Udkast om Kirketugten se Ny kirkehistoriske Samlinger II 75-76.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free