- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
119

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bandlysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skriftlig Befaling fra Øvrigheden, førend de bandlyste nogen, og
ellers kun nøjes med skrappe Advarsler fra Prædikestolen[1].
Andre vovede sig saa vidt, at de overtroisk var med til at jage
Bandstraalen efter en ukendt Tyv, for paa denne Vis at faa
Sagen oplyst[2]. Endelig træffer vi Eksempler paa, at Præster brugte
Kirketugten ganske ugenert blot som Vaaben mod deres
Uvenner, udelukkede fra Nadveren paa Grund af Agterstand med
Afgifter og aarevis nægtede at afløse, hvem der ikke havde Raad
til at betale for en saadan kirkelig Handling[3]. En staaende Klage
synes det at have været, at paa Landet slap Børn af Præster,
Fogeder og rige Gaardmænd lettere end andre, og at man atter
i København i det hele var lemfældigere end paa Landet[4].

Ser vi bort fra den egentlige Grund, hvorfor man var
kommen sammen i Kirken, kan det ikke nægtes, at særlig
Gudstjenestens sidste Del, saaledes som Forholdene var, frembød
meget af almindelig Interesse. Hvad ,man for en Timestid siden
ude paa Kirkegaarden kun havde hvisket om og antydet, blev
nu slaaet fast af Kirkens Talsmand, enten i Form af Advarsel og
Bortvisning eller ved aabenbar Skrifte, hvilken sidste kun i
Købstæderne synes at være henlagt til Hverdagen. Alle Menighedens
Hemmeligheder kom for Lyset og i Kirkens betryggende
Gengivelse, der fra nu af tillod enhver at drøfte dem som al anden
Kristenlærdom. At de tillige fremkom i tilstrækkelig tydelig Form,
derfor borgede Tidens Sans for djærve Udtryk. Eksempelvis skal
vi anføre, hvad man saaledes fik at vide i Bergens Domkirke ved
et Par forskellige Gudstjenester. Den 19de December 1563 blev
det forkyndt fra Prædikestolen baade i Domkirken og i
Korskirken, "at Danquard Makfarson nu var forligt med sin Hustru,
til hvilken han havde en stor Mistanke baade for hendes løse
Fagter, saa og for nogle Vidnesbyrd, der gik om hende af hendes
Tjenestefolk". Derpaa blev der holdt en Paamindelsestale baade
til dem og andre om "at fly Aarsag til Mistanke og Misgerninger
og bede med Jesu Syrach, at Gud vilde vende vore Hjerter fra
al ond Begæring". Den 12te Januar 1565 blev Jacob Matzen
aabenbarlig afløst i Domkirken, "fordi han havde som en ulydig,
utaknemmelig og Satans Søn nogle Gange slaaet sin Moder,
draget hende ved Haaret og gjort hende stor Fortræd". Han
lovede aabenbarlig at ville forbedre sig. (Om samme Jacob


[1] Ny
kirkehistoriske Samlinger II 451-52.
[2] Ny kirkehistoriske Samlinger II 463.
IV 373.
[3] Ny
kirkehistoriske Samlinger III 32. 41.
[4] Ny
kirkehistoriske Samlinger II 489. III 32. 35. IV 362.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free