- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
145

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykkepotter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var klart, at en Befolkning, der var saa tilbøjelig til Spil,
ogsaa maatte sætte Pris paa "Lotteri". Under sin senere mere
udviklede Form kendtes dette vel ikke endnu, og naar man
kaldte en Spiller "Lottarius" og talte om hans "Lotterværk", lød
Navnet vistnok endnu halvt fremmed[1].
Derimod kendte man de saakaldte "Lykkepotter", der synes især paa Markederne at
have gjort gode Forretninger. Det var ikke ubetydelige Afgifter,
som f. Eks. de Kræmmere betalte, der Aar 1580 ved
Mikkelsdag havde Stade i Helsingør med deres Lykkepotter og
"Fixér-Kram"[2].
Under Christian den Fjerde tog det hele et højere Sving.
Da hans Søn Aar 1634 skulde have Bryllup og mange derfor ventedes
til København, fik saaledes baade Hr. Giselberck fra Glückstadt og de
Husarmes Forstander i København Bevilling paa hver at maatte holde en
Lykkepotte. Nøjagtige Bestemmelser blev givne om, hvor mange "blinde
Sedler" der maatte være, Borgemestre og Raad fik
Nøglen til Kisten med Lodder, for at Indholdet ikke skulde blive
opspædt med nye "blinde Sedler", og Øvrigheden skulde ligeledes
paase, at de i Udsigt stillede Gevinster virkelig var til Stede[3]

illustration placeholder

Fig. 103. Tærningspil mellem Kvinder.
(Efter Whitney 1586.)

Langt simplere var det dog at springe Lykkepotten helt over,
stille selve Værdigenstanden frem og lade enhver betale noget
vist for Retten til at slaa et Slag Tærninger om den. Denne Art
Sammenskudsspil, en Blanding af Lotteri og Dobbel, synes at
have været meget yndet. Et af de mest paafaldende Eksempler er,
hvad der foregik i Bergen i Oktober 1620. Her satte Præsten ved
Korskirken, Hr. Jonas, samt Henrik Schrøder i Kappen en stor
Okse paa Spil hos Røpkens Else. Om Aftenen, da Spillet skulde
foregaa, var der solgt for 103 Daler Lodder, og Oksen selv var
kun 60 Daler værd. Ærligt skulde det gaa til; man fordelte da de
43 Daler paa ti Tillægsgevinster. Der kastedes med tre



[1] Vnge Karlis oc Drengis
Speiel, vdset paa Danske af Rasmus Hansson Rerauius. Kbhvn. 1571.
Side B. 6 siges der til Lottarius: "Du giør vel Fyldest og Skjel
for Dit Navn og udretter det ganske vel som det betyder, fordi
Du lægger Vind paa at drage min Broder til Dit Lotterværk."
[2] Danske Magazin 3die Række II 198 Anm.
[3]
Kjøbenhavns Diplomatarium III 133-35.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free