Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykkepotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var klart, at en Befolkning, der var saa tilbøjelig til Spil,
ogsaa maatte sætte Pris paa "Lotteri". Under sin senere mere
udviklede Form kendtes dette vel ikke endnu, og naar man
kaldte en Spiller "Lottarius" og talte om hans "Lotterværk", lød
Navnet vistnok endnu halvt fremmed[1].
Derimod kendte man de saakaldte "Lykkepotter", der synes især paa Markederne at
have gjort gode Forretninger. Det var ikke ubetydelige Afgifter,
som f. Eks. de Kræmmere betalte, der Aar 1580 ved
Mikkelsdag havde Stade i Helsingør med deres Lykkepotter og
"Fixér-Kram"[2].
Under Christian den Fjerde tog det hele et højere Sving.
Da hans Søn Aar 1634 skulde have Bryllup og mange derfor ventedes
til København, fik saaledes baade Hr. Giselberck fra Glückstadt og de
Husarmes Forstander i København Bevilling paa hver at maatte holde en
Lykkepotte. Nøjagtige Bestemmelser blev givne om, hvor mange "blinde
Sedler" der maatte være, Borgemestre og Raad fik
Nøglen til Kisten med Lodder, for at Indholdet ikke skulde blive
opspædt med nye "blinde Sedler", og Øvrigheden skulde ligeledes
paase, at de i Udsigt stillede Gevinster virkelig var til Stede[3]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>