Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dystridt, eller som det nu ogsaa i Norden hyppigt kaldtes:
Turnering. At "rende" bestod i, at to Modstandere red med fældet
Lanse i fuldt Firspring ind paa hinanden. Hvis de holdt Sigtet,
og Lanserne ramte, maatte enten disse brydes ved Stødet eller
en af Rytterne, stundom begge, kastes af Sadlen. Dette var en
meget voldsom Idræt, og man søgte derfor at sikre sig imod, at
den udartede. Først og fremmest maatte man forebygge, at
Hestene tørnede mod hinanden, saa at de med deres Jærnvægt
knuste en eller begge Parter. I den Hensigt var Modstandernes
Baner ofte adskilte ved en lang Skranke i Mands Højde, og oven
over denne skulde Lanserne mødes. Det var denne adskillende
Bjælke, hvortil der hentydedes, naar Øvelsen kaldtes "at rende
over Balgen". "I skulle staffere eder til at rende over Balgen",
hedder det i Skrivelsen, hvorved Adelen indkaldtes til Christian
den Fjerdes Kroning[1]. Medgiv Budet tilbage "vort forgyldte
Rendetøj med sin Tilbehøring, som vi plejer at rende over
Balgen", skriver Frederik den Anden[2]. Rustning til Dystridt
kaldtes derfor ogsaa undertiden: "Balgharnisk[3]".
For at ikke Hestene skulde vige for langt fra Midterskranken, saa at Lanserne ikke
kunde mødes, var der paa hver sin Side af denne anbragt en
lavere Skranke, der begrænsede Ridesporet udad til.
Det er fuldstændigt svarende til disse Forhold, naar det om
Banen paa Gammeltorv Aar 1559 (Fig. 129) hedder:
I Banen var gjort et stort Plankeværk
Af Tømmer og Fjæle, vel fast og stærk.
Der skulde de Herrer tilsammen da ride,
At hver skulde rende alt paa sin Side.
Over det Plankeværk skulde de da støde
Med Stager, naar de hinanden mon møde.
De lode da Hestene løbe behænde
Alt det., de for to Sporer kunde rende[4].
Midterskranken indtog det meste af Banens Længde. Ved et
Dystløb paa Københavns Gammeltorv Aar 1634 angives den at
have været 250 Fod lang[5].
Lanserne eller Stagerne var af Fyrretræ og temmelig lange.
Medens det i virkelig Kamp selvfølgelig gjaldt om, at de ikke
hug-gedes over eller knækkede ved Stød – hvorfor de ogsaa altid til
Krigsbrug var jærnbeslagne – kom det her an paa at have dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
