Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Husets Skytsgud, et helligt Træ i Gaardens Nærhed eller
plantet paa selve Gaardens Tun, "Tuntræet", "Vættetræet", som det
kaldtes[1].
I Danmark benyttedes Lucienatten til at lette en Flig af
Fremtidens Slør. Ønskede en Pige at se sin tilkommende Mand,
skulde hun paa denne Nat blot tage et Lys i hver Haand og
alene i Kamret, stirrende mod et Spejl eller Ruden sige som
følger:
Lucie! Du blide
Skal fly mig at vide.
Hvis Dug jeg skal brede,
Hvis Seng jeg skal rede.
Hvis Kærest jeg skal være,
Hvis Barn jeg skal bære.
Hvis Arm jeg skal sove i
[2],
saa viste den paagældendes Ansigt sig for hende. Dog hæftede
der altid noget uhyggeligt ved "Lussinat"; dette som andet mere
burde helst opsættes til den virkelige Jul.
I mange Egne af Sverige, især Værmland og i det hele
Vestsverige, havde Lucienatten et andet Præg end i det øvrige
Norden. Ogsaa dér synes den at være bleven opfattet som Aarets
mørkeste og længste Nat, men netop derfor henlagde man – i
Strid med Kirkens Festkres, men i Overensstemmelse med en
smuk Naturfortolkning – Julestjernens Fremkomst og de
østerlandske Vises Tog just til denne Nat. Alle de Vekselsange,
Udklædninger, Optog med Stjernen o. s. v., som i det øvrige Norden
foregik paa Helligtrekongers Dag, fandt da i disse Egne af
Sverige Sted allerede Luciedag eller Lucieaften. Skoledrengene, der
her som allevegne havde en Slags Eneret til at udføre Sangen og
nyde godt af de indkomne Gaver, kaldtes derfor "Lussigossarne",
et Navn, som de i Stockholm har bevaret lige ned til vore Dage.
For Stockholms Vedkommende skrev Navnet sig dog maaske
nærmest fra, at det her var Skik paa Luciedagen at give en stor,
offentlig Skolefest med Lys og Sang. Endnu i Aaret 1743 skildres
Festen i "Trivialskolen" saaledes: Lysbrændingen begyndte paa
Luciedag Klokken halv syv Formiddag med nogle Hundrede Lys
og Lamper. Rektorklassen var overalt indvendig beklædt med
Granris og prydet med "Glaslamper". Katedret var ligeledes
granklædt og illumineret, og Rektorens Navnetræk anbragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
