Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjælker dog i det mindste bemales med Kridt til Højtiden[1]. Den
23de December var Hjemmets mest uryddelige Dag. Mindet
herom er endnu bevaret i det gamle Udtryk om et forstyrret
Hus: "Her ser ud som lillejuleaften"[2].
*
Endelig oprandt den saa længselsfuldt ventede 24de
December. I enkelte Egne af Norge brugte man at rise hinanden op paa
denne Morgen[3], dog synes dette ikke at have været nogen
almindelig nordisk Skik. Dagens første Timer gik hen med at
ordne, hvad der endnu stod tilbage. Saasnart Middagsmaaltidet,
hvorpaa der den Dag kun lagdes liden Vægt, var til Ende, gav
man sig i Lag med Stuens Udpyntning. Væggenes Dragning
havde man vel i Reglen maattet besørge Dagen forud, men nu
bredtes alt, hvad Huset ejede af Bænkehynder, og samtidig
strøedes Gulvet med Halm. Denne sidste Skik holdt sig
endnu paa Bornholm ind i det 19de Aarhundrede, og i enkelte
Enge af Sverige har den holdt sig indtil vore Dage. I det 16de
Aarhundrede var det vistnok temmelig almindelig Brug, ikke
blot paa Landet, men ogsaa i mangt et Hjem i Byerne i Norden,
at benytte denne Halm til fælles Natteleje for alle Husets
Beboere den første Julenat, stundom endog flere Nætter i Julen. I
saa Fald plejede man samtidigt at rede Sengen, og ofte
Højsædebænken tillige, med alt, hvad Huset ejede af Sengeklæder, et
Dynehav helt op under Loftet. Dette særligt gode Leje var
tiltænkt Kristus og Englene, hvis de vilde gæste Huset[4]. Man
tillagde ogsaa "Julehalmen" en underfuld Virkning. I Sverige
bandtes den i Kors og anbragtes for Husets Døre, den
opbevaredes omhyggeligt og bredtes paa Agrene eller blev vunden om
Frugttræerne for at gøre dem frugtbare og gaves Kvæget at æde
for at sikre det mod Vanheld, naar det om Foraaret dreves paa
Græs. I Danmark brugte man vistnok i den katolske Tid at sige
til Æbletræerne, naar man Juleaften bandt Halm om dem: "Fryd
dig, Æblekvist! – Som Maria, der bar Jesus Krist". Fra Jylland
hedder det endnu ved Midten af det 19de Aarhundrede: "Hver
Juleaften, naar der var syslet, gik Stine og hendes Søster ud i
Haven, bandt Høbaand om alle Frugttræerne nede ved Roden
[1]
Budstikken. 2den Aargang 1820-21. S. 732-33.
[2] Peder Syv: Almindelige
Danske Ordsproge II (1688.) S. 27. -- Terpager: De sacris veterum
Danorum vigiliis. (Hafniæ 1705.) 6.
[3] Norsk historisk Tidsskrift 2den Række III 183.
[4]
Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne II Tillæg S. LIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0028.html
