Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stuen var iført Festdragt, og Julelysene brændte paa det
veldugede Bord. En ældgammel Skik var det, naar alle
var samlede, at øge Ilden paa Arnen med et vældigt Stykke Brænde.
Denne Skik maatte naturlig tabe sig overalt, hvor Kakkelovne
indførtes, og er forlængst glemt i Danmark; men i Sverige og
England har den holdt sig indtil nu. I Sverige kaldes det
"julbrasa"[1], i Northumberland og Yorkshire: "yuleblock" eller
"yule-clog", en Benævnelse, der tydeligt nok beviser, at
Skikken her er af nordisk Oprindelse, da jo Jul paa Engelsk ellers
hedder "Christmas".
At imidlertid Skikken i det hele ikke er af blot nordisk
Oprindelse, opstaaet hos Asadyrkerne, men rimeligvis langt, langt,
ældre, synes at fremgaa af, at den nu for Tiden forekommer
ogsaa hos andre og det de forskelligste Folkeslag i Evropa. I
Kroatien fældes saaledes Juleaftens Nat et Par unge Egetræer
for hvert Hus, og der kastes Sædekorn over dem under
Udraabet: "Godmorgen Juledag!" i Dalmatien prydes de med rødt
Silke, Guldtraad og Blomster og bæres ind i Huset mellem
tændte Lys paa hver Side Døren, hvorefter de kastes paa Ilden.
Ogsaa i Norditalien bruger man Juleaften at lægge en hel
Træstamme paa Ilden. I Tyskland kan Skikken paavises i det 12te
Aarhundrede. I England tillægger Folketroen denne Træstamme
beskærmende Kraft, hvorfor den ofte halvbrændt tages ud af
Ilden og gemmes til næste Aar. I Albanien gemmer man
Stammens Aske, der anses som Lægemiddel og i Stand til at gøre
Ager og Vingaard frugtbare. I Frankrig kaldes Brændestykket,
der helst maa være en Træbul, "souche de noël", og skal
lægges paa Kaminen enten Klokken seks Eftermiddag eller kort før
Midnat. Det er Børnene forbudt at sætte sig derpaa, da de
herved let paadrager sig Hudsygdom. I enkelte Egne af Landet
benævnes Brændestykket "tréfué", et Navn, der mulig staar i
Forbindelse med, at det skal kunne holde sig tre Dage i Brand paa
Kaminen ("trois feux")[2].
Naar Julestammen var lagt paa Ilden, skred man til
Udveksling af Gaverne. Ogsaa denne Skik var urgammel, kendt ikke
blot af de hedenske Nordboere, men ogsaa af Romerne ved deres
Saturnalier. Antallet af Saadanne Gaver kunde ofte være
overordentlig stort. Hos Fru Anna Brahe til Løberød i Skaane hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
