- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
42

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den Drik, hvori Kristi og det nye Aars Skaal blev drukket,
var i Reglen Øl, hyppigt dog ogsaa Mjød. Derimod synes man
ved denne ene Lejlighed at have undgaaet at drikke Vin, ihvorvel
man, naar man sendte en den som Julegave, paastod at have
"tildrukket ham Kristi Skaal" heri. Øl og Mjød havde
Aarhundreders Forret ved denne Lejlighed. Derfor hedder det ogsaa
endnu om Forholdene i Jylland 1850: "Naar Suppen og Gaasen
er fortæret, kommer Æbleskiverne. Hertil drikkes Mjød baade
af Mænd og Kvinder. Maaske enkelte Steder faar Manden ogsaa
en Snaps Brændevin; men de fleste Steder bliver der denne
Aften ikke drukket synderlig Brændevin, men som i Oldtiden
kun Mjød og Godtøl[1].

Maaltidet Juleaften varede vistnok meget længe. Næppe for
intet er det endnu Overtro: "Den, der holder først op med at
spise paa Juleaften, skal dø inden Aaret er omme[2]".
Endelig læstes Bordbønnen, man rejste sig fra Bordet, takkede Husbond
og Madmoder for Mad og rakte derefter Haanden til alle. Naar
det ved denne Lejlighed gik mere højtideligt til end sædvanligt,
var Grunden den, at denne Tak gjaldt ikke blot det enkelte
Maaltid, men hele det forløbne Aar. Det er denne gamle Skik, der
endnu har holdt sig i flere Egne, især i Norge, og hvortil der
sigtes i følgende karakteristiske Samtale mellem Eilert Sundt og
en Bonde fra Soknedal i Trondhjerns Stift:

Eilert Sundt: "Efter Skikkene her hos eder ses der ikke stort
af Kærtegn mellem Mand og Kone, ikke saa meget som et
Haandslag. Du har jo været gift i 15 Aar, men jeg skulde tro, at du i
disse Aar aldrig har rakt din Kone Haanden siden den Dag, du
og hun stod for Alteret sammen som Brudgom og Brud?"

Manden studsede ved Spørgsmaalet og tænkte sig om: "Jo
det gør jeg hver Julekvæld."

"Saa?"

"Jo, for det er Skik da at takke for Maden. Er der gamle i
Huset, saa takker først de hverandre, saa takker Husfaderen og
Husmoderen først de gamle og derpaa hverandre. Dernæst
kommer Børnene frem og takker først de gamle og saa Fader og
Moder, og tilsidst gør Tjenerne det samme[3]".

*




[1] J. Kamp: Jul og Nytaar for 40 Aar
siden i Vestjylland. Nationaltidende 25 December 1887.
[2]
E. Tang Kristensen: Det jyske almueliv IV 106. no. 12.
[3]
Eilert Sundt: Bygde-Skikke. Folkevennen 1858. S. 76.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free