Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bagerskilt. Endnu omkring Aar 1700 kunde det vække Rædsel
hos Stuens yngste Befolkning, naar der raabtes : "Nu kommer
Julevætten", og den saa selv kom krybende ind med sværtet
Aasyn, sort Hætte over Hovedet og en brændende "Tyripind"
eller en lille Stok med tændt Lys i Munden. Foran enhver rejste
den sig paa Halen og forlangte Æde. Fik den Æbler og Nødder,
stilledes den tilfreds, fik den intet, gjorde den Mine til at slæbe
den tiltalte med sig. Børnene skreg, Spøgen for de Voksnes
Vedkommende synes at have bestaaet i Forsøg paa, naar Julevætten
rejste sig paa Halen, at puste Lysene i dens Mund ud; hvis dette
lykkedes, flygtede den[1].
I de gammeldanske Egne af England er
det endnu en yndet Juleleg, at en Drage kommer ind, hvilken
derpaa besejres af Skt. Georg[2].
En Juleleg ligeledes vistnok af hedensk Oprindelse er den, der
har holdt sig i Øster- og Vestergøtland indtil vore Dage og kaldes
"Juleofret". Den udføres under ejendommelige Danse af Drenge
med sværtede Ansigter. En af dem, forestillende Offerdyret, er
klædt i Skind og har stundom en Halmvisk i Munden, der gaar
om bag Ørene, saa at det ligner Horn. Under Sang bringes
Slagterredskaber ind, og Legen forestiller derpaa Dyrets Ofring
[3]. Det
er muligvis en tilsvarende Leg, hvoraf hosstaaende mærkelige
Billed fra det 15de Aarhundrede er bevaret i Frankrig (Fig. 19).
Ogsaa her synes det at være det ejendommelige, at de legende er
laadne, der ofres ved Ild. Paa Gulvet ligger et afbrudt Horn.
Vand holdes tilrede, hvis Spøgen skulde gaa for vidt og Ilden i
det laadne true med at brænde for stærkt igennem. Legen
foregaar vistnok ved Hoffet i Burgund.
Mindre bekendte er de andre Julelege af formodet hedensk
Oprindelse: "Hvegehors", "Hvidebjørn" og "Huggetønde". I
det 16de Aarhundrede var de endnu i fuld Gang, og Peder
Palladius meddeler den mærkelige Oplysning, at de ligesom "Julebuk"
er blevne aflyste til Landsting "under Kongens Sværd", altsaa
under Trusel af Dødsstraf for enhver, der befattede sig dermed
[4].
Selv denne Trusel var dog ikke stærk nok til at fortrænge dem.
"Julebuk" holdt sig, som ovenfor omtalt, endnu Aarhundreder
efter, og de andre omtales af og til langt ned i dqn følgende Tid.
"Hvegehors", der siden fordrejedes til "Kvæghors
[5]", synes
at komme af det gammeldanske Ord "hvege": at gynge, og kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
