Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kortelig angiver: "Gaardsretten læses og Smaasvendene miste
Huden[1]". Ærkebisp Olaus Magnus beretter, at man i Sverige
brugte at føre den, der havde forbrudt sig, ud til den nærmeste
Elv eller Sø, hvor man saa under Jubel og Trommeklang gav
ham en ordentlig Dukkert i det iskolde Vand[2] (Fig. 25).
Fandt end saadant føleligt Opgør Sted, saa var dog Lystigheden vistnok
den overvejende, og denne forplantede sig til Gaardens øvrige
Beboere, der i Julen altid var opsatte paa Spøg. Uden at man
fuldt ud klarede sig Grunden, blev det da lidt efter lidt Skik at
fejre ottende Dag Jul med dens forudgaaende Aften som et Slags
verdslig Udgave af Juleaften og Juledag. Halvt for Løjer gentoges
mange af Skikkene, og Varsler toges for det nye Aar. Særlig
synes det at have været almindeligt at kaste sin Sko over
Hovedet for af dens Stilling, naar den faldt ned, at faa Svar paa, om
man selv skulde blive paa Stedet eller rejse, maaske endog inden
næste Skiftedag. Uformærkt forberedtes ved alt dette den Tid, da
senere efter fremmed Mønster Aarets Begyndelse for Alvor skulde
forlægges fra første til ottende Dag Jul, fra Juledag til 1ste Januar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>