Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løbet saa og saa langt. Skyndingen og det usikre Fodfæste fristede
let til at sønderslaa Æggene.
"At jage Hanen" bestod i, at en løssluppen Hane forfulgtes,
ofte timevis, indtil den endelig styrtede af Skræk og Udmattelse¨
[1].
I England var det almindelig Fastelavnsskik at holde Hanekamp,
og særlig paa Hvide-Tirsdag at slaa og mishandle Haner, lige
til de døde. I det 16de Aarhundrede var dette endnu en
Hofforlystelse og vedblev i lange Tider at være en staaende
Folkeskik. Efter Sagnet skrev Skikken sig fra, at Hanerne en Gang
ved deres Galen havde vakt de Danske, da Englænderne havde
sammensvoret sig for at myrde disse deres Undertrykkere, og
fra den Tid hævnede man sig stadig paa Hanerne ved at banke
dem ihjel paa Aarsdagen for deres Brøde[2]. Skikken var dog
sikkert ældre og af anden Herkomst, hvilket kan ses af dens
vide Udbredelse. I Oldenburg og Westphalen finder den Dag i
Dag en Haneslagtning Sted i Fastelavn, ved hvilken Lejlighed
Hovedet skal rives af Dyret[3]. I Ringkøbing-Egnen var det endnu
i Mands Minde en Fastelavnslystighed at "løbe en Kok ind og
vride dens Hoved om", hvilket ikke var let, da det var indsmurt
i Sæbe[4]. Naar hertil kommer, at Folketroen overalt tillægger de
Foranstaltninger, der træffes i Fastelavn med Hensyn til Høns,
en særlig Indflydelse paa deres Frugtbarhed, saa er det ikke
usandsynligt, at vi ogsaa i disse Lege har Rester af ældgamle
Festskikke, der har sigtet til Frugtbarhed.
Ved Siden af alle disse Fastelavnsskikke, der mulig stammer
fra en fjærn Hedenold, kom en hel Række andre, der i ingen
Henseende afveg fra, hvad man kunde vente sig af Datidens Form
for Munterhed.
Blandt disse maa særlig nævnes Dystridt og Stikken til
Ringen. Saavel i Tyskland som i Skandinavien var dette yndede
Adels-Fornøjelser paa Søndag eller Mandag i Fastelavn. Naar
den tyske Mestersanger Hans Sachs skal nævne, hvad man
morer sig med i Fastelavn, anfører han straks:
Allehaande Fyrværk at brænde,
Med stumpe og skarpe Spær at rende
<footnote>Hans Sachs: Ein Gespräch mit der Fasznacht von ihrer Eygenschafft (Skrevet 18 Febr. 1540) :
Mit allerley feuerwerk brennen,
Mit kronlein stechen und scharfrennen
Mit kolben stechen in dem stro,
Schwerdtäntz, reyfftäntz ist man auch fro.
H. Sachs: Sämtl. Gedichte I.
(Kempten 1612.) 4to. p. 1074.<footnote>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
