Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leder af Amagere. Under Københavns Belejring afgav Øen en
væsentlig Hjælp som Stadens Forraadskammer, og begges
Beboere kæmpede lige ivrigt mod Fjenden. Ved Enevældens
Indførelse optraadte Amagerne som Repræsentanter for den samlede
danske Bondestand. Og efterhaanden som Hoffet knyttedes til
København alene, kom disse Amagere, der omgav Byen, til at
staa som det paa een Gang sande og mest præsentable Udtryk
for den danske Bondestand med dens Sæder og Skikke.
Saaledes gik det til, at Amagerne lidt efter lidt blev en Slags
Hofbønder, der oftere optraadte som saadanne og altid høstede
Bifald, fordi de var belevne nok til ikke at overskride Grænsen,
og omvendt tilstrækkelig virkelige til at danne Afveksling fra de
blotte Ballet-Hyrder og Hyrdinder. Intet laa nærmere end at lade
dem opføre deres Fastelavnsløjer, og disse blev da lige fra
Frederik den Tredjes til Christian den Syvendes Tid, altsaa i halvandet
Hundrede Aar, en staaende Hoffornøjelse, hvori baade Amagere
og Hoffolk deltog, og som stundom maatte forevises ogsaa
udenfor Fastelavnstiden som Prøve paa dansk Folkeliv. Da saaledes
Aar 1663 Kurfyrst Johan Georg blev formælet med Frederik den
Tredjes Datter, Anna Sophie, blev Amagerne tilsagte til den 13de
Oktober at give en Forestilling i Fastelavns-Løjer. I den tyske
Beretning om Formælingen beskrives dette saaledes: "Til om
Tirsdagen havde Hollænderne paa Amager faaet Befaling til paa
Slotspladsen at lege deres sædvanlige Fastelavnsløjer, som aarlig
holdes i mange tusinde Menneskers Paasyn i deres nærved
Hovedstaden liggende Landsbyer. Det gik for sig om Eftermiddagen.
De kom da i Optog til Hest med Faner, Forker og Stager; de red
og stak til en mellem to Stænger hængende Tønde, i hvilken to
levende Katte var spærrede inde, indtil de havde stødt Bunden
ind, og Kattene sprang ud. Den, som havde vundet Sejr i denne
Ridderdaad, blev ført hjem bekranset. Efter at denne Leg var
tilendebragt, til hvilken Tilløbet af Folk var stort, red de efter
en levende ophængt Gaas og kneb Hovedet af den. Endelig
dansede de og omkring et Æg. Al denne Morskab blev betragtet oppe
fra det kongelige Slot til henimod Aften, da Kurprinsen spiste
ved Deres Majestæters Taffel, men Kurfyrstinden lod sig traktere
aparte"[1].
Under Christian den Femte blev det Skik, at Hoffet selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
