- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
119

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem Nørreport med en Fastelavn", hvorved forstaas, at de baade
selv var latterligt udpyntede med Halmkrone, Træbriks o. s. v.,
og omgivne af en maskeret Flok[1].
– "Fastelavnen kommer" var
uden Tvivl et yndet Raab i Fastelavns-Ugen, hver Gang et nyt
Optog viste sig, og Udtrykket sneg sig ind selv i Rettens
Protokoller. "Fastelavnen kom ned ad Hundegade", hedder det t. Eks.
i Ribe Tingbog for Aar 1604[2].

Hvor almindelig Lysten til at udklæde sig har været, kan
sluttes af, at endogsaa Gejstlige bukkede under for den og nød alle
de Friheder, som det at være ukendt medførte. Den katolske og
den lutherske Gejstlighed synes i saa Henseende at have været
lige gode. I en Anordning fra Christian den Andens Tid hedder
det: at Præster, Degne og Peblinge hidtil ved Fastelavn har
udklædt sig som Munke eller formummet sig paa anden Vis, og
under saadan Forklædning løbet om og tryglet eller bedrevet
Skalkhed. Der loves dem, at de skal "miste Huden", hvis de gribes i
sligt. Aar 1560 maatte Sjællands Bisp paa Roskilde Landemode
true med, at de Gejstlige, der "løb Fastelavn", skulde blive
optegnede og Navnelisten indsendt til Lensmanden, for at de kunde
blive afstraffede[3].

Udklædningerne var naturligvis af højst forskellig Art.
Maske synes næsten altid at have hørt til, enten sorte
Silkemasker[4]
eller Karakter-Masker. Da Frederik den Anden Aar
1560 vilde holde Fastelavn paa Nyborg Slot, sendte han Bud til
København og lod opkøbe hos Didrik Mumme og Hans
Sukkerbager alle de Masker, som de havde, "baade Mands- og
Kvindepersoner lige"[5].
Peder Oxe efterlod sig flere
"Fastelavns-Ansigter", og Sidsel Oxe arvede efter ham to
Fastelavns-Skæg[6].
Dragterne selv kunde i mange Tilfælde være tarvelige nok. Da
saaledes Hans Klyn Aar 1604 "løb Fastelavn" i Ribe med et Par
Kammerater, var de vel alle maskerede, men en af dem havde
kun en rød Uldskjorte paa, en anden en Pude paa Ryggen, og
en tredje synes at have været yderst let klædt, idet han, saavidt
man kan skønne, kun var iført et Par Barnebleer[7]. Fyrster og
Rigmænd anvendte derimod ofte betydelige Summer paa deres
Dragter. En fransk Skræder fik saaledes Aar 1562 af Erik den
Fjortende udbetalt 400 Kr. blot i Forskud paa en
Fastelavns-klædning[8].
Frederik den Anden sendte Aar 1580 et Bud


[1] Erich Jorensson Tegel:
Her Gustaffs Historie I. (Sthlm. 1622 Fol.) 137.
[2] Samlinger til jydsk Historie
og Topografi I 289.
[3] Danske Magazin VI 367. -- Kirkehistoriske
Samlinger IV 469. -- Først efter at Teksten var trykt, er jeg bleven
opmærksom paa, at det i Kirkehistoriske Saml. IV 469 omtalte Forbud
næppe angaar Gejstlige, men derimod Menigheds Medlemmer i
Almindelighed, da det ender med: "Da skal han straffes af sit
eget Herskab for Ulydighed". I saa Fald bortfalder ogsaa de
derpaa byggede Slutninger.
[4] Olaus Magnus: Historia gentium
septentrionalium XIII 42.
[5] Tegnelser over alle Lande 7 Februar
1560. R. A. (Trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium IV 568).
[6] Danske Samlinger 2den Række VI 175.
[7] Niels
Pedersen havde et Par "Børnetialde" om Laarene. Samlinger til
jydsk Historie og Topografi I 289.
[8] 10 November 1562. Joenn. Personns
Vtgifft 1562. Räntekammarböcker 1562. S. K. A. -- Fortegnelse over
Erik XIV’s "fastelags-kläder" skal findes i Regnskaberne for Aar 1563.
(Ahlqvist: Karin Månsdotter S. 112. Anm. 33).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free