Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planen i dette er kun lidet dramatisk. En efter en optræder i
første Akt en Greve, en Kannik, en Munk, en Sognepræst,
Krigsmand, Borgmester, Kræmmer osv., ialt tretten Personer, der alle
hovmoder sig af deres Kaar. Efter hver enkelt tager
"Kortvending" Ordet, en æventyrlig Skikkelse, der betegner Lykkens
Omveksling, og lover dem, at det alt skal skifte. I anden Akt optræder
en fattig Ridder, en Skriver, en Kapellan, en Pebling, en
Snaphane, Posepilt, Skøge, Tjenestedreng osv., der alle klager over
deres ulykkelige Stilling og udtaler Haabet om, at Gud vil unde
dem noget bedre. Ogsaa her siger "Kortvending" nogle Ord efter
enhver og lover Forandring.
I tredje Akt sker Forandringen, idet efter "Kortvendings" Bud
alle Skuespillerne bytter Klæder paa Scenen, saa at Greven
bliver til den arme Ridder, denne til Greve, Kanniken Skriver,
Skriveren Kannik, Munken Kapellan, Kapellanen Munk osv. osv., og
alle træder de nu een for een frem og tolker deres Følelser ved
den skete Forandring. Sluttelig udtaler "Kortvending", at alt i
Menneskelivet som i Naturen er omskifteligt:
Her vil Alverden omskiftelig være,
Som vi af denne Leg monne lære.
Men udi Himlen er evig Glæde
Guds kære Børn evindelig rede.
Hos Livsens Fader er alting fast,
Der bliver ingenting omkast.
Der er Lyst evindelig at være
Udi Glæde og Fryd og ikke here.
Tænker selv til, om I ville did!
Slaar ikke til Verden eders Lid!
Beder troligt Gud, som Magt ligger paa,
At vi maa alle Himmerige faa
[1]!
Dette ejendommelige Stykke – det bedste danske Eksempel
paa den Art, man i Udlandet har kaldet for "Moraliteter" –
skulde man tro som Skuespil betragtet maatte være en
Umulighed. Henved 60 Enetaler, ikke een Samtale og kun en eneste
Begivenhed, Omklædningen, alt dette synes at være i Strid med
Skuepladsens simpleste Fordringer. Som ovenfor omtalt lader
det ogsaa til, at Forfatteren har haft en Følelse heraf, idet han selv
har givet Anvisning paa betydelige Forkortelser.
Naar Stykket ikke destomindre synes at have gjort Lykke, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
