- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
195

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forretninger paa Valborgsdag, saa at de maatte drage af Byen
og ikke kunde overvære Valget. Ad forskellige Veje vidste man
imidlertid at genne disse tilbage. I Malmø vedtog man Aar 1549,
at den, der uden gyldig Undskyldning udeblev fra Toget, skulde
bøde en Tønde Øl, og i Aalborg 1554 bestemte man, at en Mand
godt kunde vælges til Majgreve, fordi han paa Valborgs Dag ikke
havde givet Møde, man skulde saa blot føre "Majkransen" til
hans Dør og affordre hans Kone Øllet[1].

Som Tegn paa sin Værdighed modtog den nyvalgte Majgreve
en Krans, der enten var gylden og bares om Hatten, saaledes i
København[2],
eller var meget stor og bares over Skulderen. At
den har været ubekvem kan ses af, at den gentagne Gange gav
Anledning til Tvist. I Aalborg nedsattes Aar 1554 et Udvalg paa
otte Mand for at dømme, om Majgreven ikke havde forbrudt sig
ved om Aftenen, da han skulde til at danse, at tage Kransen af
[3].
I Slesvig 1564 vakte Majgreven stor Forargelse ved at tage en
lille, almindelig Blomsterkrans paa i Stedet for den rigtige og
saaledes holde sit Indtog. Især Rigsarkivaren, hedder det i den
gamle Beretning, var ilde berørt ved denne Haan mod gammel
Sæd, dog lod den almindelige Forargelse sig ikke spore i nogen
Mangel paa Appetit[4].

Det var denne Skik med Majgreve-Krans, hvoraf Gustav Vasa
Aar 1526 benyttede sig, da han i Maj Maaned red tilbage til Byen
fra Upsala-Højene, hvor han havde holdt Møde med Almuen,
der klagede over, at han havde afskaffet den latinske Messe.
Kongen, som næppe uden Grund mistænkte Ærkebisp Johan
Magnus for at staa bag ved disse Klager, tog undervejs i
Kaadhed en stor Blomsterkrans og satte den paa Ærkebispen,
hvorved denne blev latterlig, idet han jo efter Folkemeningen herved
erklæredes for Majgreve. Johan Magnus maatte finde sig heri,
og red virkelig med Kransen paa ind i Upsala, men hævnede
sig et Par Dage efter, da han gjorde sit Majgrevegilde, ved
hvilket han jo, ligeledes efter Skik og Brug, skulde være Nummer
ét. Han udtrykte dette saa tydeligt som muligt ved at gøre sit
Højsæde og sit Skænkebord langt prægtigere end Kongens, der
var lige overfor. Ved Bordet drak han Kongens Skaal med
følgende Ord: "Vor Naade drikker Eders Naade til paa et godt


[1] Sven Bring:
Monumenta Scanensia I. (Lund 1747. 4to.) 214. -- Hübertz’
Afskrifter i N. K. S. no. 413 b. Fol.
[2] Kjøbenhavns Diplomatarium VI 164.
[3] Hübertz’ Afskrifter i N. K. S. no. 413 b. Fol
[4] Falck: Neues Staatsbürgerliches
Magazin I (1832.) S. 654-55.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free