Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden som de fleste brød op for at naa den nærmeste "hellige"
Kilde.
Der var nok af saadanne hellige Kilder, hver Egn havde sin.
Enkelte af dem, f. Eks. Helene Kilde i Nordsjælland, har bevaret
deres Ry lige ned til Nutiden. Her var ikke blot Kildevældet af
Betydning; men kort derfra fandtes ogsaa Helenes Grav. I den
katolske Tid var denne Grav Genstand for særlig Ærefrygt, og
endnu ses den paa med Ærbødighed (Fig. 80). Hvis Navnet paa
det Sted, hvor baade Helene Kilde og Grav findes – "Tidsvilde"
– skulde være en Forvanskning af det gamle "Tyrs Væld", kunde
dette pege langt tilbage til den hedenske Tid, da Guden Tyr havde
forlenet Kilden med sin Kraft. Ifølge Indskriften paa Kirsten Pils
Kilde i Dyrehaven ved København, var Antallet af slige Kilder i
det 16de Aarhundrede saa langt fra at være afsluttet, at man endnu
stadig fandt nye. Det hedder her:
Det Kildevæld, som her sit Udspring haver taget.
Er af Kirstine Pil først fundet og opdaget.
(A. 1583.)
Men nu til Manges Lyst og Nytte sat i Stand
Ved Grev af Reventlow som Stiftsbefalingsmand.
(A. 1750.)
Københavns hellige Kilde i det 16de Aarhundrede var da ikke
denne, der først senere vandt Ry, men den saakaldte Vartov Kilde
paa Strandvejen, en Fjerdingvej fra Byen, hvor senere
Forlystelsesstedet "Kildendal" blev anlagt[1].
Endnu paa Holbergs Tid var det Vartov-Kilde og ikke Kirsten Pils, der Skt. Hans Aften
besøgtes[2].
Hvad der meldes om Helbredelser ved disse Kilder er en saa
talrig og samstemmende Sum af Vidnesbyrd, at man ingenlunde
paa Forhaand tør forkaste deres Paalidelighed. Tværtimod taler
meget for, at Virkningen af Vandet maa kunne have været
betydelig. Selv om vi ser bort fra den Bedring, som allerede Troen
paa Kildens undergørende Kraft kunde frembringe, saa er det
vel forstaaeligt, at en Vandkur i en Tid som det 16de Aarhundrede
i visse Tilfælde kan have haft stærke Følger. Det er især to Arter
af Sygdomme, der stadig anføres som dem, i hvilke Brugen af
Kildevand har vist sin mærkelige helbredende Kraft:
Øjensygdomme og Underlivstilfælde. Hellig-Trefoldigheds-Kilden ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
