Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Fig. 3), hvor selv Fosteret i Moders Liv havde deltaget i den
hellige Glæde og Saligprisning (Lukas 1, 39—56). "Mangen
Dannekvinde haver beklaget sig" – siger Biskop Palladius – "at hun
var aldrig ræddere for Djævelen, end naar hun laa i Barselseng"
[1].
Den lutherske Kirke søgte ganske vist efter Evne at yde Trøst. I
den danske Kirkeordinans udtaltes der saaledes i udtrykkelig
Modsætning til hin Overtro, at Mødre var "de rette Guds Redskaber,
og derfor des mere afholdte af Gud, som de er nærmere til at føde".
Ligeledes paalagdes det Præsterne at lære Barselkvinder at bede
daglig en smuk, simpel Bøn, hvori de takkede for den Velsignelse,
der var bleven dem til Del, og befalede deres ufødte Foster i Guds
Varetægt. Ved en saadan Bøn var en Moder i Stand til,selvom
hendes Barn kom dødfødt til Verden og altsaa ikke blev døbt,
dog at sikre det Plads i Livets Rige[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>