Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaa, uden at alt bundet først var løst. Derfor skyndte man sig
med at opløse alle Knuder, ikke blot paa Barselkvinden selv,
hendes opsatte Haar, Baand paa hendes Dragt o. s. v., men
ogsaa enhver Ting, der var bundet eller lukket i Stuen, Baand,
Snore, Skuffer, Kister, Døre. Havde Bruden selv haft Tanke
herfor eller Kendskab til sligt, kunde hun alt paa selve
Bryllupsdagen have lettet en kommende Forløsning ved straks, da hun
kom med Brudefølget fra Kirken, at løse "Sælepinden" og
opspænde Saddelgjorden paa Hesten, der havde baaret hende. Alt
hvad der siden da var blevet fastgjort i Huset, lige fra en
Trækile i Bænken til et nyt Skaft paa Øksen, maatte nu hurtigt gøres
løst paany.
Hjalp alt dette ikke, saa var det et Forsøg værd at udstrække
den løsende Virksomhed ogsaa til, hvad der fandtes ude i
Gaardsrummet, idet f. Eks. Manden gik ud og sønderhug en Slæde, en
Plov eller andet sammensat Redskab.
Meget almindelig synes ogsaa Anvendelsen af forskellige Slags
Stene at have været, der enten bandtes paa den fødende eller
indgaves opløste i Drikke. Læger, lige fra Henrik Harpestreng
til Ole Worm, udtalte deres Tillid til dette Middel. Mest bekendte
var: "Magnetstenen", "Segerstenen", "Ørnestenen", som Ørnen
hentede fra fjærne Steder og lagde i sin Rede for at lette
Æglægningen, "Løsningsstenen" og "Tordenstenen". Det er en lignende
Art Overtro, naar man endnu saavel i Tyskland som i Indien
antager Stenvaaben fra Oldtiden for fødselshjælpende.
Et Middel af en hel anden Art, men ogsaa virksomt, var et
"Harespænd", Bagbenet af en Hare. Havde man et saadant ved
Haanden, flaaede det, stødte det smaat i en Morter og gav
Barselkvinden det at spise, meddelte det letfødende Dyrs Egenskaber
sig til hende, og Fødselen var snart overstaaet. I Nordhordeland
i Norge brugte man at stryge den fødende med den højre
Forpote af en Bjørn, "hvilket ganske vist plejer at hjælpe". I
Wärend i Sverige lod man Barselkvinden omfavne det gamle,
hellige Træ, hvori Gaardens Skytsaand boede[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
