Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holbekgaard ved Randers en "smuk, ung Søn", Dagen efter
mellem Kl. to og tre blev han døbt. "Anno 1587 den 8de Maj,
ret som Klokken var ved et Kvarter over 12 Slet Middag", fik
hun "en ung Søn, som straks blev kristnet og kaldet Peder"
[1].
Den 10de Februar 1564 Kl. 6 Morgen fødtes Marine Skram paa
Tjele og døbtes samme Dag i Kirken[2]. Præsten Søren Andersen
Vedel i Ribe har i Kirkebogen ved sine Børns Daabsdag tillige
anført, naar de er fødte: Elisa født den 28de, døbtes den 30te
August 1624; Peder blev født den 15de, døbt den 18de Juli 1630;
Anders født den 19de og døbt den 22de December 1631[3].
Der kunde lige overfor disse og hvor mange Eksempler, man
saa vilde fremføre, rejses den Indvending, at de alle maaske dog
kun betegnede Undtagelsestilfælde, hvor hurtig Daab havde
fundet Sted af Hensyn til Barnets Svaghed. Men dels anføres der
jo ved flere af disse udtrykkelig, at Daaben ikke var
Hjemmedaab, men foregik i Kirken eller var ledsaget af en festlig
Sammenkomst, hvad næppe vilde have været Tilfældet, hvis Sygdom
var Foranledningen. Dels havde Datiden, ogsaa hvor
Hjemmedaab paa Grund af Svaghed fandt Sted, en tilsvarende Hast med
at faa Barnet fremstillet i Kirken. Fra Ribe, hvor vi har de
nøjagtigste Oplysninger i saa Henseende, hører vi saaledes oftere
om, at et Barn blev hjemmedøbt den ene Dag "for
Skrøbeligheds Skyld" og allerede næste Dag "præsenteret udi
Menigheden". Om et Barn, med hvilket dette var Tilfældet Aar 1633,
tilføjes der, hvad ikke lyder forunderligt, at det ganske rigtig
ogsaa døde, da det havde været i Kirke[4].
Snarlig Daab var altsaa en Forsigtigheds Regel, som Tidens
almindelige religiøse Opfattelse krævede. Sit tydeligste
lovmæssige Udtryk fik den i Christian den Fjerdes Forordning for
Hertugdømmerne af Aar 1636, i hvilken det befaledes, at Børn skulde
være døbte inden fire Døgn efter Fødselen[5]. Endnu langt videre
var man gaaet Aar 1576 i Rostock, hvor det paabødes, at "Børn
ikke maatte henligge over to Døgn, inden de kom i Kirke"[6].
En af Faderens første Forretninger efter Barnets Ankomst til
Verden var da straks at ile til Præsten for at træffe Aftale om
dets Daab. For Danmarks Vedkommende er det ikke ganske
tydeligt, hvorvidt Skik og Brug ved denne Lejlighed har krævet
Anvendelsen af en bestemt Formular. I Sverige derimod brugtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
