Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted"[1]. Der kan ikke
være nogen Tvivl om, hvor besyndeligt
det end lyder, at Nattefrieriet i Norge med alle dets vedtagne
Skranker lige indtil vore Dage har udgjort en sædelig Magt af
ikke ringe Betydning. Vel har den ædle Folkeven Eilert Sundt
for en Menneskealder siden rejst en Kamp mod den hele Skik
som usædelig. Men en opmærksom Prøven af hans grundige
Undersøgelser synes dog nærmest at falde ud til, at den
Usædelighed, han bekæmper, snarere skriver sig fra den Uskik, at
Gaardens Tyende, Mænd og Kvinder, sover sammen Ugen
igennem i Fæhuset, end fra, at de Lørdag Nat fuldt paaklædte
modtager og aflægger Besøg.
Selv om imidlertid Skikken blandt Bønderne i Norge nu skulde
være paa Veje til at udarte, ligesom i det 16de Aarhundrede hos
Adel og Bybefolkning i Danmark, saa er der endnu intet Spor
hertil hos den øvrige nordiske Landbefolkning, hvor Skikken
har holdt sig. Om Forholdene paa de Liflandske Øer hedder
det: "Meget sjældent finder ved slige Møder Besvangrelse Sted"
[2].
Om Sild og Før siges der: "Med Urette har Lovgivningen
forfulgt denne Skik. Længere end andre Egne, hvor der ikke blev
fenstret, har netop disse Øer bevaret deres Ry for Tugtighed og
Ærbarhed"[3]. Og om Sædernes Renhed i Dalarne er det bedste
Bevis det ganske paafaldende ringe Antal uægte Børn, som der
fødes[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
