- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
77

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Breve om Ægteskabssager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Der er intet Spor at opdage af, at Ægteparret har gjort noget
for Jørgen Friis i denne Sag, trods hans "hjerte-gode Tro til dem,
at de vilde vel gøre udi denne Sag, som hans hulde Hjerte stod
til dem, og hverken bedre eller værre". For saa vidt var hans
Forsigtighed ikke paa urette Plads. Dobbelt nødvendig var den,
hvis muligen han selv, Slægtens Regler tro, ligeledes drev
Dobbeltspil
og samtidigt jagede paa to Vildtbaner. Det tager sig
yderst mistænkeligt ud, at han ganske kort efter trolovede sig
med Jomfru Anne Juel Pallesdatter, der ikke i mindste Maade var
i Slægt med Ægteparret, med mindre det skulde kaldes
Slægtskab, at hendes Farmoder var Søster til en Mand, hvis Hustru
var Søskendebarn til Kristoffer Gøyes Fader[1].

*



Som Eksempel paa Tak for god Bistand, ydet en tredje, kan
følgende Brev tjene fra Iver Lunge paa Tirsbæk til hans
Slægtning Fru Ida Munk.

....."Kære Idde og min gode Søster! Vil jeg Dig paa det
venligste ikke forholde, at min Søn Ove Lunge haver givet mig
til Kende, at Du haver været hannem god udi sin Sag med den
Tale, som han haver givet din Datter Fru Birgitte til Kende om
hendes Datter Jomfru Birgitte Bille, for hvilket jeg betakker Dig
saa ganske venligen og gerne. Saa formærker jeg nu af min Søn,
at det er optaget udi et godt Beraad til den Herredag, som er
forskreven udi København nu til førstkommende Hellig
Trefoldigheds Søndag da dér at skulle være. Kære Idde og kære
Søster! saa beder jeg Dig ganske gerne, at Du derudi vilde gøre,
som min gode Tro er til Dig, og endnu være hannem
beforderlig, at han med sine Venner da maatte bekomme et godt,
behageligt Svar. Dersom jeg nogenlunde for min Skrøbeligheds
Skyld gider vandret den Vej, vil jeg med Guds Hjælp være
derhos, som jeg hannem pligtig er. Han skal altid findes Dig og
dine saa villig, som han bør, og vil forse mig til næst Guds
Hjælp, at det paa ingen Sider skal fortrydes. Kære Idde og kære
Søster o. s. v."[2].


[1] Jørgen Friis
ægtede 2 August 1573 Anne Juel Pallesdatter, hvis Farmoder Dorthe
Krabbe var Søster til Marsken Tyge Krabbe, hvis Frue var Søskendebarn
til Christoffer Gøyes Fader ("Nærmere Slægtskab kan jeg ikke finde"
Thiset).
[2] Skrivelse fra Iver Lunge til Fru Idde
Munk til Tottrupholm, dat. Tirsbæk d. 5. Mai 1586. Adelsbr.
Fasc. 45. Lunge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free